Qureshi-sagen: »Alle kunne have gjort noget mere her«

Der var ingen chefer, der stoppede journalist Michael Qureshis brug af falske kilder. Men hvem har egentlig ansvaret?

Flemming Fjeldgaard (t.v.), tidligere redaktør for Berlingske Medias sportsvertikal 2008-2014, her sammen med BTs chefredaktør Olav Skaaning Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan kunne sportsjournalisten Michael Qureshi gennem en årrække opdigte navne på kilder og samarbejdspartnere, uden at redaktører eller chefer i de danske mediehuse opdagede det?

Det spørgsmål er blevet højaktuelt i takt med, at sagen om den nu forhenværende journalist hos Egmont, Berlingske Media og Ekstra Bladet er vokset over de seneste uger.

Ifølge Vibeke Borberg, forskningschef og underviser i medieret og presseetik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der en kultur på landets redaktioner, hvor der grundlæggende er tillid og respekt journalister og redaktører imellem.

»Man kan først og fremmest placere et ansvar hos Michael Qureshi. Der er jo et grundlæggende princip i journalistbranchen om, at man respekterer hinandens kildearbejde – herunder kildebeskyttelsen. Man stoler som udgangspunkt på hinanden, og redaktører kontrollerer ikke journalisternes kildearbejde, medmindre der er særlig grund til det. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker, at den kultur ændrer sig, blot fordi vi har haft et broddent kar,« siger Vibeke Borberg:

»Men det er klart, at hvis det viser sig at være et større og mere udbredt problem end blot et enkelt tilfælde, bør det give anledning til eftertanke og reaktioner rundt omkring på redaktionerne.«

Skepsis hos Århus Stiftstidende

Berlingske kunne i går beskrive, hvordan sportsjournalisterne på Århus Stiftstidende var så skeptiske over for daværende BT-journalist Michael Qureshis artikler, at de i 2012 besluttede, at de ville forsøge at undgå artikler fra Qureshis hånd i den aarhusianske avis. Ikke fordi man troede, at artiklerne var falske, men fordi journalisterne i Aarhus mente, at Qureshis »kildekritik var forsvundet«.

Samtidig hævdede nuværende redaktionschef på Århus Stiftstidende Thomas Nielsen-Grøn, at han orienterede BT om, at man var stoppet med at bruge Michael Qureshis artikler.

BT forklarede, at de har haft flere samtaler med Århus Stiftstidende om de generelle linjer, og at Qureshis navn blev nævnt i en sidebemærkning, men det handlede ifølge BT om, at Michael Qureshi var eksponent for de typer af vinkler og historier, som de ikke følte, at de kunne bruge til noget, fordi det var for fjernt fra deres læsere.

Ifølge Mark Blach-Ørsten, professor i journalistik på Roskilde Universitet, kunne ingen forudse, at Michael Qureshi angiveligt har arbejdet så uetisk, som det de seneste uger er kommet frem.

»Men man kan diskutere, om hans chefer burde have spurgt mere ind til hans arbejdsmetode. Alle kunne have gjort noget mere her, men der har også været en grad af tillid mellem chefer og journalister,« siger Mark Ørsten.

Skam over dem, der ikke råbte højt i tide

En af Michael Qureshis tidligere chefer er Flemming Fjeldgaard. Han er i dag kanal- og digitalchef på TV3 Sport og var 2008-2014 redaktør på Berlingske Medias sportsredaktion, hvor Michael Qureshi arbejdede. Flemming Fjeldgaard ærgrer sig over, at han aldrig gennemskuede Qureshis metoder.

»Ja, jeg har fejlet, når jeg ikke har opdaget det her. Det sparker jeg mig selv over benet for. Det gør alle mennesker, der har haft redaktionelt ansvar for Michael Qureshi. Jeg er sindssygt ked af, at jeg ikke opdagede, at Qureshi svigtede både vores læsere og de kolleger, han gennem årene har arbejdet sammen med.«

På den anden side mener Flemming Fjeldgaard ikke, at han har haft anledning til at være mistroisk over for Michael Qureshi.

»Jeg blev aldrig nogensinde præsenteret for en mistanke. Og hvis der findes et væld af mennesker derude i det danske medielandskab i dag, som påstår, at de så det komme eller kendte til signaler, så vil jeg sige: Skam over dem, at de ikke bragte de signaler videre og orienterede Michael Qureshis chefer, så vi kunne få sat en stopper for det her langt tidligere.«

BT er i øjeblikket i gang med at undersøge omfanget af Qureshi-sagen. BTs ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, udtalte torsdag til Berlingske:

»Alle relevante oplysninger i denne sag vil selvfølgelig indgå i undersøgelsen, og indtil den er færdig, har jeg ingen kommentarer.«