Pyroman, hævngerning eller sindssyg: Hvem sætter ild til huse?

I Fjerritslev i Nordjylland har der på de seneste 7 uger været 21 påsatte brande. Men hvad er det for personer, der sætter ild til ting?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort efter Svinkløv Badehotel brændte ned, begyndte der at opstå flere ildspåsættelser rundt omkring i området. Det er muligt, at branden har sat gang i en »copy cat-effekt«. Altså hvor en kriminalitet eller hændelse sætter gang i flere begivenheder af samme natur. Ligesom det skete med klovnene eller stenkasterne fra motorvejsbroerne. De formerede sig.

Men hvem er de mennesker, der sætter ild til ting?

Ifølge overlæge og retspsykiater Kim Balsløv kan man ikke vide sig sikker på, at det er en pyroman, der er på spil. Det er nemlig vigtigt at kende forskel på, hvilke motiver gerningsmanden har, før man dømmer vedkommende som pyroman.

»Det kan godt være en pyroman. Det er jo mange ildspåsættelser. Men det er vigtigt at sige, at en pyroman ikke nødvendigvis er sindssyg i klassisk forstand. Pyromani er en drift til at sætte ild til ting, fordi man opnår en slags nydelse ud af det. Og ikke andet end det. Men det her kan også dreje sig om en sindssyg, der hører stemmer og tror, at der sker noget forfærdeligt, hvis de ikke lytter til de stemmer, de har i hovedet,« siger han.

Det, der er det sprængende punkt, er, at de, som er sindssyge - eksempelvis skizofrene -  ikke kan dømmes til fængsel, da paragraf 16 i straffeloven vil træde i kraft: Hvis man er sindssyg i gerningsøjeblikket og er skyldig, vil man komme i anbringelse eller i behandlingsdom.
Men er man pyroman og ikke sindssyg i anden forstand, vil man blive dømt til fængsel, da dette betragtes som fuldt overlagt, fortæller Kim Balsløv.
Men han kan være svær at finde.

»Hvis det er en pyroman, kan det være svært at finde ham. Hvis det er en sindssyg, er han formentlig kendt i systemet. Er det en forsikringssag, kan man spore ham tilbage til bygningen. Men pyromanen kan man ikke nødvendigvis mærke det på vedkommende i hverdagen eller føre det tilbage til specifikke steder,« siger han.

En af de ting, som også er afgørende for, om man er pyroman eller sindssyg er den grad af erkendelse, som vedkommende har.
»Hvis personen, der har startet branden, ikke ved, at det er forkert, er vi ovre i sindssyge. Men er det en pyroman, så ved han, at det er forkert og vil føle skyld og skam bagefter.«

Men hvorfor brænder pyromaner så huse og andre ting, hvis de fortryder?
»Jeg kan bedst forklare det ved at sammenligne med kleptomaner. Det stjæler ikke, fordi de ikke har penge nok, og de kan sjældent bruge det, de stjæler til noget. Resultatet af handlingen er meningsløs. Men handlingen giver mening, for den der gør det, fordi den giver afløb for en indre spænding eller ubehagelighed, som kortvarigt forsvinder, efter han eller hun har gjort det.«

Til sidst siger Kim Balsløv også, at nogle ildspåsættelser også forekommer af mere simple årsager.
Hævn, forsikringssvindel eller vrede mod samfundet, kan også være grunde til, at folk sætter ild til ting.