Godmorgen! De første amerikanske missiler har krydset grænsen til Rusland – nu venter vi på reaktionen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Selvom de slår sig op på økonomisk ansvarlighed, ser borgerlige partier stort på milliardhul i ny aftale.
Dramatisk udvikling – TV 2 meldt til politiet i sagen om Amira Smajic
Trumps tilhængere jublede over tre ord. Men det, de betyder, gør Kristian Jensen bekymret.
Mandag aften gik det fra ondt til værre. Nu har det norske kongehus kun ét valg
Det kinesiske skib drev rundt midt i Østersøen. Pludseligt holdt de to kabler op med at virke
Dagens vigtige: Putins »røde linje«
En torsdag i september tegnede Vladimir Putin sin hidtil klareste røde linje under krigen:
Hvis Ukraine får lov til at bruge vestlige missiler til angreb på russisk jord, »vil NATO-landene, USA og de europæiske stater« være i krig med Rusland, sagde han i en anderledes direkte tone.
På dag 1.000 for Putins ulovlige storskalainvasion skete det så.
De første seks amerikanske ATACMS-missiler krydsede ifølge Kreml statsgrænsen og »den røde linje« og fløj mod et våbenlager i den russisk Brjansk-region.
Vi ved endnu ikke, hvor succesfuldt tirsdagens ukrainske angreb har været, men krigen er de næste måneder gået ind i »en ekstraordinært farlig fase«, mener den russiske politiske analytiker Tatjana Stanovaja.
Alt imens hånes den russiske præsident nu slet skjult af en af sine egne.
»Sådan overskred USA, endda på en eller anden måde rutinemæssigt, en anden af vores 'røde linjer' …,« siger den krigsglade militærblogger Jurij Podoljaka – læg mærke til tegnsætningen og sarkasmen.
Putin havde tirsdag aften endnu ikke reageret offentligt på angrebet, men ikke fordi han har siddet på sine hænder.
I stedet har han underskrevet en ny version af Ruslands doktrin for brug af atomvåben, som kort sagt giver russerne en kortere vej til at svare igen med atomvåben – også på angreb med konventionelle våben, skriver Berlingskes Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll.
Et angreb med ATACMS-missiler udløser ikke automatisk et atomart modsvar, påpeger den russiske atomvåbenekspert Nikolai Sokov.
Men direkte adspurgt lod Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, vide, at »et ukrainsk angreb med vestlige missiler mod Rusland kan udløse et atomart svar«, og det er nyt, at Kreml er så eksplicit i sine trusler, påpeger Tatjana Stanovaja.
Selvom Putin næppe vil svare igen med atomvåben, har han flere andre kort på hånden, advarer eksperter ifølge Berlingskes Rusland-korrespondent.
USA ser imidlertid ikke noget behov for at justere sin egen atomdoktrin på grund af Ruslands ændring, siger en repræsentant for landets nationale sikkerhedsråd til Bloomberg, der tilføjer, at Biden-administrationen ikke »blev overrasket«.
Dagens Pilestræde: Afghanistan udredt
Da den vestlige militærmagt i efteråret 2021 trak sig ud af Afghanistan, efterlod den et land i kaos – og på et sølvfad til det islamistiske Taleban.
Det er billeder, der for bestandigt har brændt sig ind på tv-seernes nethinder. Paniske afghanere, der forgæves klamrer sig til landingsstellet på et amerikansk militærfly, der letter fra luftbasen i Kabul.
Herhjemme var politikerne chokerede over, hvor hurtigt den afghanske hær faldt. Men måske burde de ikke have været så overraskede?
Ifølge en ny udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier var det velkendt, at missionen i Afghanistan var fejlslagen, og at Taleban i årene efter 2006 blev stærkere og stærkere.
Så hvis krigen var på et sidespor, hvorfor gjorde vestens ledere så ikke noget ved det?
Lyt til dagens udgave af Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde« her – eller hvor du normalt hører dine podcasts.
Fik du læst?
Kultur | Det lille hus i Valby kender nu sin skæbne – det kan også få betydning for din københavnervilla
Politik | Intern måling sender chokbølger gennem Socialdemokratiet
Interview | I dag er Hugh Grant, verdens mest charmerende skødehund, grundgnaven.
God dag!
