Public service under pres i Europa

DR er som public service-stationer i andre europæiske lande under politisk pres. Forsker mener, der er tale om én stor ideologisk kamp.

De borgerlige politikere i Storbritannien har de seneste seks år barberet mediegiganten BBCs budget med 20 procent. Fremover skal BBC styres strammere og i højere grad supplere private medier i stedet for at konkurrere med dem. BBC skal dog fortsat finansieres af licens, fordi regeringen i øjeblikket ikke kan finde realistiske alternativer. Foto: Luke MacGregor/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det trækker op til storm om Danmarks Radio, ganske som der står en strid vind om public service-stationer i en række nabolande.

Herhjemme lægger blå blok op til en massiv beskæring af DR – både økonomisk og i forhold til albuerum på det danske mediemarked, hvor DR med sine licensbetalte muskler beskyldes for at presse private medier. Står det til Dansk Folkeparti, som indledte offensiven med en kronik i Berlingske fredag, skal DRs budget på 3,7 milliarder kroner skæres med hele 25 procent. Kort sagt bør DR efter DFs opfattelse skrue ned for underholdning og op for oplysning.

Der lyder imidlertid voldsomme protester fra Socialdemokraterne, fra den øvrige venstrefløj og ikke mindst fra DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen. Fællesnævneren for protesterne er, at folkeoplysningen risikerer at gå fløjten, såfremt Danmarks Radio skal spare.

Public service er under pres

Offensiven mod DR skriver sig ind i en større europæisk strømning, forklarer Stig Hjarvard, som er medieforsker og professor på Københavns Universitet.

»Public service er bestemt under politisk pres i en række lande, hvor public service tidligere har stået stærkt,« siger Stig Hjarvard og fortsætter:

»Presset forekommer mig i høj grad at være politisk betinget som følge af borgerlig uvilje mod offentlige løsninger på medieområdet snarere end at være begrundet i reelle udviklingstendenser. Det er ikke affødt af, at public service-medierne agerer anderledes, end de tidligere har gjort. Det er snarere et politisk ideologisk projekt.«

I Norge har public service-stationen NRK de seneste år fyret medarbejdere i hundredvis. Og af Kulturministeriets rapport »Indsamling af erfaringer med public service i andre lande« fra 2015 fremgår det, at den norske borgerlige regering arbejder for alternative betalingsordninger til NRK. Samtidig skal andelen af eksterne produktioner til NRK øges, ligesom NRKs mulighed for at anvende sin robuste økonomi mod private medier skal svækkes.

I Storbritannien har den borgerlige regering siden 2010 skåret 20 procent af mediemastodonten BBCs budget. I maj fremlagde den britiske regering sin plan for driften af BBC de kommende 11 år. Den udstikker blandt andet, at BBC skal styres strammere og i højere grad skal supplere private medier og ikke konkurrere med samme. BBC skal fortsat finansieres af licens, fordi der i øjeblikket ikke vurderes at være realistiske alternativer.

Medieforsker Rasmus Kleis Nielsen er på orlov fra Roskilde Universitet, RUC, og arbejder som forskningsleder ved Reuters Institute for the Study of Journalism på University of Oxford. Her aflæser han virkningerne af besparelserne og fyringerne hos hæderkronede BBC.

»Man kan ikke spare 20 procent, uden det får konsekvenser for public service-indholdet, så det er klart, at programmerne på nogle områder bliver tyndere. Men det er en beslutning, som demokratisk valgte politikere har vedtaget. Og det er – som de ser det – i samfundets bedste interesse,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Et tredje eksempel på kampen om public service finder man i Tyskland. Her har den offentlige debat især været præget af irritation over, at der i 2013 blev indført tvangsbetaling af licens til blandt andet public service-stationerne ARD og ZDF. Borgere har forgæves klaget til den tyske forvaltningsdomstol for at få gebyret erklæret i strid med den tyske grundlov.

Derudover har der været politisk debat om, i hvilket omfang stationerne skal kunne konkurrere med private medier på nettet. Det fremgår af Tysklands public service-krav, at ARDs og ZDFs hjemmesider ikke må bringe avislignende indhold, såfremt dette ikke er direkte programrelateret.

Kun forhandlinger med blå partier

DRs fremtid afhænger af kommende politiske forhandlinger. Det nuværende medieforlig, der udgør rammen om DRs virke, løber frem til 2018, og inden da skal der indgås en politisk aftale, som fastlægger organisationens politiske rammer på den anden side af skæringspunktet.

Allerede nu har kulturminister Bertel Haarder (V) bebudet, at han til efteråret præsenterer et udspil, som lægger op til at skære i DRs budgetter. Og at ministeren i første omgang kun vil føre drøftelser med Folketingets borgerlige partier for at skabe en blå aftale, der kan lægge pres på både de røde partier og DR.

»Jeg vil gerne forhandle ud fra en styrkeposition, fordi Socialdemokraterne desværre ikke virker som om, de er til at hugge eller stikke i. Bliver det ikke muligt at finde et kompromis, må det indgå i næste valgkamp,« understregede Bertel Haarder i Berlingske i fredags.