Godmorgen og velkommen til dagens overblik.

I dag kan du læse om en intern splittelse i regeringen på uddannelsesområdet, om et centralt og lækket dokument fra Forsvarsministeriet, og om hvordan puberteten kommer tidligere og tidligere, uden nogen helt ved hvorfor.

Men vi lægger ud med historien om et europæisk pokerspil om kampvogne.

Lad os bare kaste os ud i det.

Spillet om Leoparderne er blevet et pokerspil. Bliver Tyskland pludselig alene?

Efter en langvarig diskussion nikkede Tyskland nølende ja til at sende Leopard-kampvogne til Ukraine.

Planen var, at en række lande, herunder Tyskland, Holland, Norge, Finland, Polen, Portugal – og måske Danmark – inden udgangen af marts 2023 ville sende tilstrækkeligt mange kampvogne til Ukraine.

På et møde skulle en lang række detaljer om logistik, træning af ukrainske soldater og håndtering af den store donation drøftes, men nu skriver tyske medier, at lande som Holland og Polen ikke vil lægge sig fast på noget som helst.

Det skaber tvivl om leverancerne af kampvognene og sætter den tyske regering i alarmberedskab.

Læs hele historien hos Berlingske her.

Jurister: Skiftende regeringer har handlet ulovligt

Den midlertidige grænsekontrol har nu stået på i snart syv år.

Men ved at forlænge grænsekontrollen ved grænserne til Tyskland og Sverige har skiftende regeringer handlet ulovligt, vurderer en række jurister. Det skriver Information.

»Jeg hælder klart til, at også den seneste forlængelse af grænsekontrollen er i strid med EU-Retten,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor i migrationsret og EU-ret ved Aarhus Universitet, til Information.

Det skyldes, at Schengen-reglerne som udgangspunkt siger, at grænsekontrol ved de indre grænser mellem de lande, der er med i samarbejdet, er ulovligt.

Kun »undtagelsesvis«, »som en sidste udvej«, og hvis der forelægger »en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed«, kan landene indføre grænsekontrol.

Ikke desto mindre har Danmark haft grænsekontrollen på grænsen mod Tyskland siden 2016 og på grænsen mod Sverige siden 2019.

Analyse: Centralt dokument sætter kursen for kæmpe forsvarsforlig – og åbner porten for intern splid og rivalisering

Et dokument om det kommende forsvarsforlig fra Forsvarsministeriet, der for nylig blev lækket, har det hele:

Hård NATO-kritik, flere F-35-fly, Patriotbatterier, ligestillet og længere værnepligt og måske også strike-missiler, som kan ramme Rusland, før landet rammer os.

Men Hæren må føle sig forbigået. Løftet om en tung infanteribrigade i 2032 er meget langt fra opfyldelse.

Antiubådskapaciteten er forsinket, Danmark mangler planer om kort- og langtrækkende luftværn. For blot at nævne nogle af udfordringerne.

Læs hele analysen af Berlingskes journalist Andreas Lindqvist her.

Analyse: For S handler det om snobberi og akademisering, men ikke for V og M

Reformer af uddannelse er noget af det mest umulige og uforudsigelige, politikere kan beskæftige sig med. For det går aldrig som planlagt.

Nu går SVM-regeringen i gang med at skrue på knapperne i uddannelsessystemet igen. Op mod halvdelen af kandidatuddannelserne skal beskæres med et år. Senere ryger der et år af SUen.

For Socialdemokratiet har de reformer i mange år stået højt på ønskelisten. Her vil man tage et opgør med »uddannelsessnobberiet«.

Men hverken Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, eller Venstre vil formentlig hjælpe S med at markedsføre den socialdemokratiske fortælling.

Læs hele analysen af Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, her.

Puberteten kommer tidligere og tidligere – forskerne har ingen forklaring

Det seneste århundrede er pubertetsalderen faldet markant. Især blandt piger.

Men forskerne kender ikke de præcise årsager, og udviklingen bekymrer dem. Det skriver Information.

Samtidig viser international forskning, at billedet er det samme i hele verden.

Dele af årsagerne kendes dog. Noget skyldes stigende levestandard, noget skyldes hormonforstyrrende stoffer. Og overvægt og opvækst menes også at spille en rolle.

Det sker i dag

• Nye Borgerlige holder årsmøde, hvor Lars Boje Mathiesen er eneste kandidat til formandsposten. Der er flere forskellige kandidater til næstformandsposten.
• Der er møde i Folketingssalen, som indledes med statsminister Mette Frederiksens (S) udvidede spørgetime.