PTSD kan overskygge andre sygdomme

Posttraumatisk stresssyndrom er den eneste psykiske lidelse på listen over erhvervssygdomme i Danmark. Arbejdsmediciner advarer mod risiko for at negligere andre traume-reaktioner, som kræver anden behandling.

»Jeg har et godt liv nu, men jeg kommer aldrig til at føre et normalt arbejdsliv,« siger serniorsergent i flyvevåbnet Jan Mickelborg, der fik konstateret posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, efter en udsendelse til Irak i 2004. Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske krigsveteraner har vundet slaget mod Arbejdsskadestyrelsen om posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, der ses hos knap en tiendedel af de hjemvendte soldater. PTSD kan nu også anerkendes som erhvervssygdom, selv om den er opstået mere end seks måneder efter den traumatiske oplevelse. Op mod 300 veteraner kan nu håbe at få den anerkendelse, som de ikke før var berettiget til. Men soldaterne kan have vundet en pyrrhussejr.

»PTSD er ikke det eneste problem for veteraner, som kommer hjem med psykiske skader, og for de fleste er det ikke det største. Der er store sociale problemer og mange brudte ægteskaber. Der er alkoholisme og andet misbrug. Og så er der depression, som optræder hyppigere hos veteraner,« siger professor og overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, Jens Peter Bonde.

Han advarer mod at se PTSD som den lettere vej til at få hjælp i systemet, fordi det er den eneste på forhånd anerkendte erhvervssygdom.

»Depression er ikke defineret ved sin årsag, og jeg vil ikke her argumentere for det som erhvervssygdom. Men der er åbenlyst en risiko for at overdiagnosticere PTSD. Og det er da dybt ulykkeligt, hvis et yngre menneske ender på førtidspension, som kunne være hjulpet på en anden måde,« siger Jens Peter Bonde.

Symptomerne på PTSD kan minde om depression eller andre angstlidelser, men behandlingen er forskellig. Man vil sjældent behandle PTSD med medicin, fordi det ganske enkelt ikke virker, mens medicin ofte vil være førstevalg til behandling af depression.

»PTSD-behandling er virkelig hårdt arbejde for patienten, så ofte vil man først behandle den depression, der tit ses sammen med PTSD,« siger Mikkel Arendt, der arbejder med behandling af PTSD og andre angstlidelser som klinisk psykolog på Risskov Psykiatrisk Hospital, og som forsker i klinisk voksenpsykologi ved Aarhus Universitet.

Det går langsomt fremad

Prognosen for at blive rask efter PTSD er rigtigt god i starten, og hos de fleste vil symptomerne forsvinde af sig selv. Især hvis man taler om oplevelsen og ikke giver efter for fristelsen til at undgå de situationer, der genopliver minderne og skaber utryghed. Det er en del af bearbejdelsen, som fører til helbredelse. Men jo længere tid man går med sin PTSD, jo dårlige er chancerne.

»Jeg har et godt liv nu, men jeg kommer aldrig til at føre et normalt arbejdsliv,« siger serniorsergent i flyvevåbenet Jan Mickelborg, der kom hjem fra Irak i 2004 efter at have set »lidt af hvert«.

Mickelborg har for længst fået anerkendt sin PTSD og understreger, at han ikke har noget at klage over i den behandling, han selv har fået. Han arbejder i dag 15 timer om ugen i et flexjob i Forsvaret. For to år siden kunne han kun klare 12 timer, så det går fremad. Langsomt.

»Jeg bliver stadig meget nemt meget træt. Det er svært at slippe af med automatreaktionerne på bestemte situationer, som at gå ned ad en gade og frygte at fjenden gemmer sig i en smøge. Men jeg er blevet bedre til at tale mig selv ned, når jeg mærker den der skærpede opmærksomhed på omgivelserne,« siger Jan Mickelborg.

Soldater kan undertrykke reaktionen

Allerede i april vedtog et politisk flertal i Folketinget at godkende forsinket PTSD. Men ændringen af praksis sker på baggrund af en udredning, der er skrevet af flere videnskabelige eksperter under ledelse af Jens Peter Bonde.

Deres rapport bekræfter, at PTSD kan optræde forsinket og manifestere sig senere end seks måneder efter traumet. Men den understreger også, at PTSD yderst sjældent vil komme ud af den blå luft. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor stadig forlange, at der er symptomer lige efter traumet, selv om det ikke længere vil være et krav, at det fulde sygdomsbillede er udviklet inden for et halvt år.Arbejdsskadestyrelsen har allerede taget fat på op mod 200 afviste PTSD-sager og 150 verserende sager, som skal afgøres efter de nye retningslinjer. Det er udelukkende sager fra krigsveteraner, som tages op, og forsinket PTSD ses da også langt hyppigst hos soldater, der undertrykker reaktionen, så længe de er i felten. Det er yderst sjældent, at PTSD efter vold, trafikulykker eller andre »civile« traumer optræder forsinket, men det ses også i andre faggrupper, hvor traumet opleves i en arbejdssituation, og de ændrede retningslinjer gælder for hele arbejdsmarkedet.

»Halvdelen af arbejdsskaderne hos vores medlemmer er psykiske arbejdsskader, og vi skal nu i gang med at se gamle sager igennem for at se, om seksmånedersgrænsen har haft betydning,« siger Benny Andersen, formand for socialpædagogerne, som bl.a. arbejder med svært belastede unge.