Psykologernes formand om voldsomme symptomer blandt småbørn: »Det her er meget voldsomt og bestemt alarmerende«

Flere børn og unge henvises til psykiatrien i Region Hovedstaden under coronakrisen. Et nyt notat fra Region Hovedstaden beskriver voldsomme symptomer, som børnene henvises med, og især ét symptom blandt småbørn bør tages meget alvorligt, ifølge formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, bekymrer sig over de voldsomme symptomer, som børn og unge bliver henvist med til psykiatrisk afdeling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aldrig før er så mange børn og unge blevet henvist til psykiatrien i Region Hovedstaden som i det forgangne coronaår, og det er voldsomme symptomer, de unge mennesker oplever.

Det viser et nyt notat fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, som beskriver mulige sammenhænge mellem covid-19 og stigningen i antallet af henvisninger til psykiatrien.

Det registreres ikke direkte, om en patients symptombillede har relation til coronasituationen, så notatet er lavet på baggrund af kvalitative udsagn fra kliniske medarbejdere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Alligevel bør punkterne i notatet tages dybt alvorligt ifølge Nina Staal, som er klinikchef i den ambulante enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

»Jeg synes, det er dybt bekymrende. Der tegner sig et billede af, at langt flere har fået det meget skidt og har haft behov for psykiatrien under corona,« siger hun.

I alt er 4.753 børn og unge blevet henvist til psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden i 2020. Sammenligner man det tal med året forinden, er antallet af henvisninger steget med 14 procent.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

»Det her er meget atypisk og bestemt alarmerende. Hvis de her indlæggelser afspejler et billede af den reelle tilstand, så er der tale om meget alvorlig mistrivsel. «


Småbørn med psykotiske symptomer

Særligt hos de helt små børn ses et atypisk mønster i indlæggelserne.

Notatet fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center beskriver, hvordan størstedelen af de dagsindlagte patienter i alderen tre til syv år er indlagt med mistanke om psykose. De psykotiske symptomer bunder ifølge notatet ofte i voldsom angst kombineret med adhd, autisme eller andre udviklingsforstyrrelser.

Det høje antal af indlagte småbørn med psykotiske symptomer er meget alvorligt ifølge formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, som ser med bekymring på notatet.

»Det her er meget atypisk og bestemt alarmerende. Hvis de her indlæggelser afspejler et billede af den reelle tilstand, så er der tale om meget alvorlig mistrivsel,« siger hun.

Nina Staal, klinikchef i den ambulante enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, deler bekymringen og understreger vigtigheden af en helt normal hverdag for de sårbare børn.

»Det voldsomme pres, som har været på familierne i det seneste år, kan resultere i, at børnene udviser psykotiske symptomer, især hvis de i forvejen døjer med underliggende psykisk sygdom. Det siger jo noget om, at børn – ligeså meget som voksne – har brug for en daglig struktur, som er vigtig at fastholde, især hvis man er skrøbelig og mistrives,« siger hun.

»Hvis de her indlæggelser afspejler et billede af den reelle tilstand ude i samfundet, så er der tale om meget alvorlig mistrivsel,« siger formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiesen, om det høje antal indlæggelser af småbørn med mistanke om psykose. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Skolebørn får selvmordstanker

Også i skolebørnsalderen ses voldsomme symptomer blandt de patienter, der henvises og i nogle tilfælde kommer ind i et forløb i psykiatrien.

Notatet registrerer belastningssymptomer i aldersgruppen såsom tristhed, depression, selvmordstanker, psykose og OCD, og antallet af henvisninger blandt børn mellem otte og 13 år er steget med 16 procent mellem juni og december 2020.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

»Når forældre er særligt hårdt ramt, så rammes børnene dobbelt så hårdt. Som barn er man enormt afhængig af forældrenes tilstand.«


Personalet på de ambulante afsnit oplever, at de mange henvisninger og indlæggelser af skolebørn blandt andet skyldes manglen på hverdagsrutiner under coronakrisen, og de oplever på afdelingerne, at børnene er påvirket af, at forældre og andre voksne omkring dem er belastede af coronasituationen.

Og netop den manglende stabilitet påvirker især sårbare børn hårdt, siger Eva Secher Mathiasen.

»Når forældre er særligt hårdt ramt, så rammes børnene dobbelt så hårdt. Som barn er man enormt afhængig af forældrenes tilstand,« siger hun.

Angst hos unge

Hos de unge i alderen 14 til 17 år ses den største stigning i antallet af henvisninger mellem juni og december 2020 med 24 procent.

Selvom de er den ældste gruppe i børne- og ungdomspsykiatrien, er de ifølge Eva Secher Mathiasen også dem, som rammes hårdest, fordi de er i en periode af deres liv, hvor de har meget brug for sociale relationer for at prøve sig selv af.

»De er kommet til en alder, hvor forældrene ikke længere kan sikre deres trivsel ved at være til stede. De har brug for sociale relationer med jævnaldrende. Det betyder enormt meget,« siger Eva Secher Mathiasen.

Også i denne aldersgruppe oplever personalet selvmordstanker, som for nogle unge kan kobles til følelsen af, at den usædvanlige situation under coronakrisen ingen ende har.

Det ambulante afsnit oplever også flere unge med somatiske symptomer og hypokondri, hvilket blandt andet kan skyldes det øgede fokus på sygdom i samfundet.

»Det øgede fokus på sygdom under corona kan godt have en udløsende effekt på de her somatiske symptomer, men jeg tror i bund og grund, at det handler om angst,« siger Eva Secher Mathiasen om stigningen.

Efterslæb

Netop børn og unges trivsel under nedlukningen har fyldt i debatten om, hvor og hvornår de forskellige dele af samfundet skulle åbnes.

Og stigningen i antallet af henvisninger til børnepsykiatrien i Region Hovedstaden vidner ifølge Eva Secher Mathiasen om, at der kan gøres langt mere for at sikre den psykiske sundhed i samfundet.

»Spørger man, om der er blevet gjort nok for den psykiske sundhed – så er svaret nej. Det er småting, med lidt penge hist og her til rådgivningslinjer og et lille skub med børn- og ungepakken, men det er ikke noget, der svarer til den vækst, der har været i forekomsten af psykiske udfordringer,« siger Eva Secher Mathiasen.

For Nina Staal fra  Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er vigtigt, at der bliver gjort noget ved den psykiske sundhed nu og her, men at man på længere sigt sikrer et godt samarbejde på tværs af regioner og kommuner og en forebyggende indsats.

»De problemer, vi ser i psykiatrien, forsvinder jo ikke på et halvt år. Jeg tror, at vi i længere tid vil se et øget henvisningspres. Nogle særligt sårbare, som kommer igennem til psykiatrien, vil kunne mærke konsekvenserne længe efter.«

LÆS MERE