Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Retten i Holstebro har fredag idømt en 33-årig mandlig psykolog ti måneders fængsel for at begå et seksuelt overgreb mod en dengang 15-årig kvindelig klient.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Psykologen, der har virke i Holstebro, er dømt for misbrug af sin klients behandlingsmæssige afhængighed.
Episoden fandt sted i februar i år under et behandlingsmøde. Her tog klienten og psykologen en køretur i psykologens bil.
Køreturen endte i et skovområde nær Holstebro. Uden klientens samtykke befølte psykologen hende flere steder på kroppen.
Psykologen er desuden blevet frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge de næste fem år. Det gælder både erhvervsmæssigt og i forbindelse med fritidsaktiviteter.
»Jeg er meget glad for, at retten i dag var enig med mig i, at den her episode krævede en mærkbar fængselsstraf.«
»Der er tale om et klart brud på tillidsforholdet psykolog og klient imellem, og derfor glæder det mig også, at retten nu har frakendt psykologen muligheden for at beskæftige sig med børn fremover,« siger Christian Skov Poulsen anklagerfuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Psykologen har anket dommen.
/ritzau/