Psykolog: Der er gået inflation i diagnoser

Særligt sensitiv skal ikke være en diagnose, idet det er et personlighedstræk på linje med perfektionisme, siger sundhedspsykolog Peter la Cour, som mener, at der er gået inflation i diagnoser.

Særligt sensitiv skal ikke være en diagnose, idet det er et personlighedstræk på linje med perfektionisme, siger sundhedspsykolog Peter la Cour, som mener, at der er gået inflation i diagnoser. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Der er ikke brug for en diagnose, der favner særligt sensitive.

Sådan lyder dommen fra Peter la Cour, sundhedspsykolog og leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser i København.

I tirsdagens Berlingske blev det beskrevet, hvordan flere og flere forældre tager kontakt til daginstitutioner og skoler, fordi deres børn er særligt sensitive, og fordi de derfor mener, at institutionerne skal tage særlige hensyn til dem.

Fænomenet er imidlertid hverken anerkendt som sygdom eller diagnose. Og det er naturligt, mener Peter la Cour. Sundhedspsykologen peger på, at der er gået inflation i diagnoser.

»Jeg mener ikke, man skal gøre det til en diagnose. Det er et personlighedstræk på samme måde som perfektionisme. Der er gået inflation i diagnoser. Det kan føre til, at vi bliver for lidt rummelige og mangfoldige. Vi skal kunne rumme hinanden så godt som muligt, og efter min mening skaber vi et bedre samfund, hvis vi tillader hinanden at være lidt skæve. Vi bevæger os mod et behandlersamfund, hvor vi alle sammen går til behandling for skæve tæer, frem for at vi omfavner mangfoldigheden,« siger han.

Også psykologiprofessor og forfatter til bogen »Diagnoser – perspektiver, kritik og diskussion«, Svend Brinkmann, har tidligere kritiseret, hvordan et stigende antal personer får stillet psykiske diagnoser som depression, angst eller ADHD. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Brinkmann, men han har tidligere udtalt følgende til Berlingske:

»Der er former for lidelse i vores liv, som er dybt meningsfulde, men anskuer vi dem alene gennem diagnosefilteret, så forsvinder den meningsfuldhed. Så bliver det bare til symptomer, og hvis der er tilstrækkeligt mange symptomer, kan jeg stille en diagnose og indlede en behandling. Men det abstraherer faktisk symptomerne væk fra den sammenhæng, hvori de giver mening.«

Lettelse for forældrene

Når det kommer til de særligt sensitive børn, kan begrebet ifølge Peter la Cour godt give mening. Mens han understreger, at det kan være skadeligt for børn at få stillet en diagnose, mener han samtidig, at det kan være en lettelse for forældrene at sætte ord på, hvad der sker med deres særligt sensitive barn.

»Man bliver stigmatiseret af en diagnose, og man får at vide, at man ikke er ligesom de andre. Man er en særlig slags. Så bliver man set skævt til, og i forhold til de sensitive er problemet, at man som forælder bliver overbeskyttende, så børnene ikke får de knubs, der skal til, før man bliver en hel person. Man bliver ikke et klogt menneske, og der er ting, man ikke lærer, fordi man bliver pakket ind i vat. Fordelen er selvfølgelig, at mange forældre får navn på et eller andet, de ikke kan forstå, og som, de synes, er svært. De får kaldt aben for en abe, og det kan være en enorm befrielse at finde ud af, at det ikke bare er dem, der har gjort noget forkert,« siger han.