Den seneste tid har været præget af ulykkelige historier om danske krigsveteraner. Flere selvmord og en familietragedie har sat fokus på den psykiske lidelse posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og hjælpen til de hjemvendte soldater, vi som samfund har sendt i tjeneste i udlandet.
Sidste uge blev en 42-årig Balkan-veteran sigtet for at have dræbt sine forældre, hvis lig han angiveligt har kørt rundt med i en bil i flere dage. Ved grundlovsforhør forklarede den 42-årige selv, at han havde handlet i nødværge, men en læge tilså ham inden retsmødet og erklærede, at han var i en tilstand af akut sindssyge eller hvad, der kan sidestilles med det, skrev Ritzau.
Den 42-årige nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling.
Efterfølgende kom det frem, at moderen i flere år har kæmpet indædt for at få mere hjælp til sønnen, der ifølge bekendte af familien lider af svær PTSD.
»De knækker virkelig én«
Soldater, der bliver skadet fysisk eller psykisk ved udsendelse, kan efterfølgende få en godtgørelse for varige mén og en erstatning for erhvervsevnetab, som tilkendes af Arbejdsskadestyrelsen, der 1. juli skiftede navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Men det føles ikke altid som en hjælp, når veteranerne henvender sig til styrelsen, fortæller flere veteraner heriblandt 52-årige Lars Andersen, der har svær PTSD efter udsendelse til det tidligere Jugoslavien. Han har fået anerkendt en méngrad på fem procent, hvilket udløste en check på 22.250 kroner og ingen erstatning for erhvervsevnetab.
»Det føles som om, de nogle gange går efter at presse folk så meget, at de tager deres eget liv. Så de bliver fri for at udbetale erstatning,« siger han.
Lene Clausen, der også har været udsendt flere gange på Balkan, har nogenlunde samme oplevelse. Hun har været igennem flere selvmordsforsøg og er diagnosticeret med svær PTSD, men hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan hun kun få anerkendt en méngrad på fem procent og ingen erstatning for erhvervsevnetab.
»Arbejdsskadestyrelsen, de knækker virkelig én. Jeg kan også høre fra nogle af de andre veteraner, at de har trukket deres anmeldelse tilbage, fordi de simpelthen ikke orker mere,« siger hun.
I tre år måtte Lene Clausen vente på afgørelsen, som hun nu har anket. Forløbet har det tæret på hendes psyke, og det endelige svar var lige ved at tage modet fra hende.
En glemsom arbejdsgiver
At flere veteraner helt opgiver at lade deres sag køre ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bekræfter talsmand i organisationen Veteranalliancen, Claus Stenberg. Det skyldes blandt andet, at veteranerne selv skal bevise, hvad de oplevede under udsendelsen, og at Forsvaret, der skal bekræfte veteranernes beretninger, er en glemsom arbejdsgiver.
»Pludselig kan man hos Forsvaret ikke bekræfte, at en episode er sket, for man har ikke fået det noteret dengang. Det oplever veteranerne som en stor provokation,« fortæller han.
Benjamin Olsen Yeh, der sidste år blev nomineret til Årets Dansker for sin indsats overfor andre veteraner, mener, at en udsendelse for Danmark i sig selv skulle udløse en godtgørelse for varige mén og erstatning for erhvervsevnetab, hvis man efter hjemkomst har fået diagnosen PTSD.
»Arbejdsskadestyrelsen anerkender ikke, at man kan få traumer af andet, end hvis man har været udsat for direkte livsfare. Soldater, der har det rigtig skidt, bliver gang på gang afvist og får at vide, at de ikke har været rigtigt i livsfare. Jeg bliver så harm,« siger han.
Mads Krøger Pramming er advokat og har kørt flere hundrede sager for krigsveteraner i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Han oplever netop, at der i øjeblikket gives flere afslag, fordi veteraner ikke kan bevise, at de har været i direkte livsfare under udsendelse eller har været udsat for det, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kalder »en exceptionelt truende situation«.
»Juristerne siger, at det ikke er bevist, at du har været i livsfare, altså kan du ikke have fået PTSD som følge af udsendelsen. Det helt urimelige er, at de kan sige: Det kan godt være, du har været i livsfare, men det kan du ikke bevise. Og det er svært at bevise, hvad der skete i et fremmed land på en bjergside i 1992,« siger han.
Diskrimination af psykiske lidelser
I 2014 vedtog Folketinget en lovændring, der lempede kravet til dokumentation for udvikling af PTSD for veteraner. Eksempelvis blev den såkaldte seks måneders regel ændret, så PTSD kan anerkendes som en arbejdsskade, selvom man ikke indleder sagen inden for seks måneder efter udsendelsen. Men mange veteraner kommer altså stadig i klemme, påpeger både Mads Krøger Pramming og veteranerne.
Veteranalliancen kritiserer desuden styrelsens afgørelser for at virke tilfældige, for at diskriminere psykiske lidelser og for at trække i langdrag. Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på PTSD-sager i 2014 og 2015 på 25 måneder.
Kontorchef ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Jane Hansen, afviser, at tilfældighed præger krigsveteraners afgørelser. Hun påpeger, at de har et lille sekretariat på området med en tæt koordinering. Jane Hansen erkender dog, at det kan være svært at klarlægge årsagssammenhænge på det psykiske område.
»Vi lytter selvfølgelig til kritik, men vi træffer afgørelser på baggrund af de gældende regler i Arbejdsskadeloven. Det er et politisk spørgsmål, hvordan bevisbyrdereglerne er udformet. At det kan være svært selv at skulle bevise, hvad der er sket for at få anerkendt PTSD som en erhvervsskade, det kan vi ikke lave om på. Sådan er reglerne,« siger hun.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser endvidere, at de ser på de tilskadekomnes oplysninger samt oplysninger fra arbejdsgiveren om belastningen. Hvis arbejdsgiveren modsiger den tilskadekomnes oplysninger, forsøger styrelsen at skaffe vidneudsagn fra kolleger om belastningen.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få udleveret tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der viser hvad anerkendelsesprocenten for veteraner har været de seneste år. Men styrelsen oplyser, at der fra 1992 til marts 2016 er afsluttet 874 sager om PTSD inden for branchen Forsvar og Civilforsvar.
I 80 procent af sagerne, har styrelsen anerkendt at der er tale om en arbejdsskade. Hvor mange af disse sager, der har ført til udbetaling af en méngodtgørelse eller en erstatning for erhvervsevnetab kan styrelsen dog ikke oplyse.
Kroner og ører spiller en rolle
Venstres forsvars- og arbejdsmiljøordfører, Peter Juel Jensen, erkender at sagsbehandlingstiden er for lang, men ellers mener han ikke, at kritikken af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er rimelig.
»Selvfølgelig spiller kroner og ører ind. PTSD kan opstå mange steder, og derfor er det vigtigt, at vi kun udbetaler erstatning til dem, hvor vi er sikre på, at skaden er sket på arbejdspladsen,« siger han.
Hvorvidt det er i orden, at en veteran skal have været i livsfare eller det, styrelsen kalder »en exceptionelt truende situation« under udsendelsen, for at PTSD kan anerkendes som en arbejdsskade, afviser han at tage stilling til.
»Det bare at have været udsendt er for overordnet. Her læner vi os op ad lægestanden, der fortæller, hvad der kan udløse PTSD,« siger han.
Hos socialdemokraterne er tonen en anden. Medlem af beskæftigelsesudvalget Pernille Rosenkrantz Theil mener, kritikken vidner om problemer i styrelsen. Hele systemet skal »kalibreres fuldstændig til at tage sig af veteraner. Og her er vi ikke i mål«, lyder det.
»Jeg bliver så flov. Nu handler det om at få ministeren til at påtage sig det ansvar at få ryddet op,« siger hun.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Forsvaret, men en opgørelse over udgifter til veteranindsatsen fra Forsvarsministeriet viser, at udgiften til erstatninger ud fra den almindelige lov samt særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD i 2015 lå på 332,3 millioner kroner. Det er en stigning i forhold til 2014, hvor tallet var 259,9 millioner kroner.
Omkring 30.600 danskere været udsendt for Forsvaret i perioden mellem 1992 og 2014, hovedparten til Balkan, Irak og Afghanistan. I runde tal siger man, at størstedelen vender styrket hjem fra krigszonerne med øget selvtillid, men omtrent hver tiende risikerer psykiske problemer.
47 danske soldater begik selvmord i perioden 1995-2013, mens 298 soldater forsøgte, viste en omfattende undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning i 2014.
Du kan læse mere om Lene Clausen og Lars Andersen på B.dk fredag.