Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år kortere end danskere uden en psykiatrisk diagnose. De dør i vid udstrækning af fysiske sygdomme som for eksempel diabetes, kræft og hjertelidelser, fordi de har svært ved at passe på sig selv, og fordi sundhedsvæsenet ikke formår at sikre dem en ordentlig behandling.

Det fremgår af et nyt udspil fra Danske Regioner, der nu går i offensiven for at forbedre både forebyggelsen og behandlingen af fysiske sygdomme blandt psykisk syge. Det skal blandt andet ske ved at screene psykisk syge for forskellige fysiske sygdomme samt risikoadfærd, når det gælder rygning, usunde madvaner, mangel på motion og et højt alkoholforbrug, som er mere udbredt blandt psykisk syge end i befolkningen som helhed.

»Fysisk sygdom blandt psykisk syge er klart et overset problem. Det er rystende og helt uacceptabelt, at psykisk syge lever 20 år kortere i et samfund som vores, hvor vi bryster os af at have en høj social profil og går meget op i lighed. Det skal der rettes op på. Overdødeligheden blandt psykisk syge skal reduceres væsentligt,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Ud over screening vil regionerne også gå efter at sikre mennesker med en langvarig psykisk sygdom regelmæssige helbredstjek. Der skal mere fokus på bivirkninger ved antipsykotisk medicin i form af blandt andet risiko for vægtøgning, og samarbejdet mellem psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen skal styrkes både med aftaler om gensidige tilsyn og undervisning.

Fysiske sygdomme overses

Udspillet kommer, efter at en fælles nordisk undersøgelse tidligere på året påviste en markant overdødelighed blandt psykisk syge, som i væsentligt omfang kan tilskrives såkaldte somatiske (fysiske, red.) sygdomme og medicinske tilstande, ikke mindst livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge udspillet kan det blandt andet skyldes, at »opmærksomheden på det fysiske og evnen til at drage omsorg for sig selv er nedsat på grund af den psykiske sygdom«.

Men det fremgår også, at man i sundhedsvæsenet i mange tilfælde overser eller ikke er opmærksom på symptomer på fysisk sygdom, så psykisk syge derfor risikerer at bliver underbehandlet. Forskning har således vist, at psykiatriske patienter med hjertekarsygdomme ikke opereres i samme udstrækning som hjertepatienter uden psykisk sygdom.

Både fagfolk og patientorganisationer hilser udspillet velkomment.

»Der er ingen tvivl om, at psykisk syge underbehandles, og det er den rigtige vej at gå at tænke psykiatrien og somatikken sammen. Vi skal kunne rumme hele patienten,« siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.

SINDs formand Knud Kristensen »kipper med flaget« for udspillet.

»Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om der vil være penge til disse initiativer,« siger han.

Ifølge Bent Hansen »behøver det ikke at koste en bondegård« at gennemføre udspillet, og i Folketinget er Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, klar til at sætte problemet på dagsordenen: »Det er en meget markant overdødelighed. Hvis man er psykisk syg, skal det jo ikke nødvendigvis være sådan, at man så også skal dø af en livsstilssygdom.«