Psykisk syge børn får hurtigere hjælp

Ventetiderne styrtdykker, viser opgørelse. En klar gevinst for patienterne, lyder det fra politikere. SIND frygter, at de hurtigere undersøgelser går ud over selve behandlingen.

Den gennemsnitlige ventetid i børne- og ungepsykiatrien i år er nået ned på 30 dage mod 77 dage i 2010. Arkivfoto: Rune Evensen
Læs mere
Fold sammen

Børn og unge med store psykiske problemer – og deres forældre – behøver ikke længere at gå rundt i uvished i måneder og halve år, før det afklares, hvad børnene fejler og kan få hjælp mod sygdommen.

Ventetiderne inden for børne- og ungepsykiatrien styrtdykker og er mere end halveret inden for de seneste år.

Det fremgår af en ny opgørelse fra sundhedsministeriet, som viser, at den gennemsnitlige ventetid i børne- og ungepsykiatrien i år er nået ned på 30 dage mod 77 dage i 2010.

Inden for voksenpsykiatrien er ventetiden på sygehusbehandling faldet til 35 dage i 2014 mod 43 dage i de to forudgående år og 37 dage i 2011.

Det sker, efter at området har fået tilført et milliardbeløb til en øget kapacitet. Og der dermed langt om længe er taget fat på at bringe psykiatrien på omgangshøjde med bekæmpelsen af fysiske sygdomme, somatikken, som traditionelt har haft løbet med hovedparten af de hastigt voksende milliardbevillinger til sundhedsområdet.

»Det er så vigtigt at komme i behandling, så man ikke skal gå i en venteposition i unødigt lang tid med risiko for, at ens sygdom forværres. Vi skylder patienterne, at de hurtigt kan blive udredt og behandlet. Det er hårdt nok i forvejen at have en psykisk lidelse, både for patienterne og deres pårørende, og jeg er rigtig tilfreds med, at ventetiderne falder,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Flere penge, pakkeforløb og længere åbningstider

Han knytter faldet i ventetiderne sammen med, at psykiatrien er blevet tilført 2,2 mia. kr., og at der er indført en udrednings- og behandlingsret for mennesker med psykiske lidelser på to måneder.

Der er også taget initiativ til at indføre pakkeforløb med fagligt fastsatte tidsfrister for den optimale behandling, som det kendes fra kræft-og hjerteområdet, og der er udarbejdet en langsigtet psykiatrihandlingsplan.

Regionerne har også længe haft presset på for at få tilført flere ressourcer til psykiatrien, og ude på sygehusene er der bl.a sket ændringer i arbejdsgange og arbejdstider. Bl.a. er der indført længere åbningstider i de psykiatriske ambulatorier, fremhæver formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

»Den psykiatriske behandling er i rivende udvikling, hvor det både lykkes at få behandlet flere og flere og få barberet ventetiderne ned. Personalet yder en stor indsats, og vi kan se, at forældre til psykisk syge børn, som havde forventet meget lange ventetider, nu nærmest bliver overraskede over, hvor hurtigt det går,« siger Ulla Astman.

I landsforeningen SIND anerkender landsformand Knud Kristensen, at det går den rigtige vej med ventetiderne, hvilket er rigtigt godt for såvel børn som unge og voksne inden for psykiatrien.

Han er dog også bekymret for, at de kortere ventetider skyldes, at der er flyttet ressourcer væk fra selve behandlingsindsatsen og over til udredning og undersøgelser.

»Vi er begyndt at få henvendelser fra patienter, som har været i f.eks. gruppeforløb i årevis, men som nu er blevet aflyst, fordi lederen af det skal til at udrede patienter i stedet for at behandle dem. Det skal vi selvfølgelig holde øje med,« siger Knud Kristensen.