Psykiatrisk hospital i brand

En farlig fange er muligvis undsluppet i forbindelsemed en storbrand på det psykiatriske hospital i Dianalund.

Et fælleshus og to afdelinger på sygehuset udbrændte efter en ilden tilsyneladende var brudt ud i en kaffemaskine. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken 14.27 modtog Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en melding om, at det brændte i Psykiatrihospitalet i Dianalund.

Peter Modin fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi oplyser, at ilden har bredt sig til flere tagkonstruktioner.

Annonce

- Vi kender endnu ikke årsagen til branden, og vi ved ikke om der stadig befinder sig folk i bygningen, eller om der er indebrændte personer, siger Peter Modin til bt.dk.

Området er helt afspærret omkring afdeling E hvor ilden opstod.

Alle patienterne på psykiatrihospitalet er evakueret, da flere af afdelingerne netop nu står i voldsom brand. Der er forlydener om at en enkelt farlig fange er på fri fod. Politiet leder efter den undslupne fange.

Der befinder sig flere redningskøretøjer fra både Sorø og Næstved på stedet, hvor de forsøger at slukke branden.

- Redningsmandskabet har branden under kontrol, men der er et kæmpe slukningsarbejde foran dem. Vi råder folk til ikke at køre til Dianalund, for hovedvejen er spærret af på grund af den voldsomme brand, siger Peter Modin.

Et fælleshus og to afdelinger er allerede udbrændt.