Prostituerede: Kampagne mod købesex er hetz

Aktuel offentlig kampagne skal skabe debat og oplyse unge om prostitution. Sexarbejdernes egen organisation mener, at kampagnen stigmatiserer dem.

Prostituerede på Skelbækgade, Vesterbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv / Jan Jørgensen

Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet har netop offentliggjort et nyt oplysningsmateriale, som skal give danske unge mulighed for at danne en holdning til prostituerede og køb af sex.

En af kampagnens hjørnesten er hjemmesiden HvemBetalerPrisen.dk, hvor en række mediepersoner bl.a. giver deres mening til kende:

»En prostituerets liv må være ad helvedes til. De kommer fra kår, som man slet ikke kan sætte sig ind i,« siger komikeren Jonas Schmidt.

»For at sige det ligeud er det taberagtigt at gå til luder. Gruppepres er ingen undskyldning,« lyder det fra den tidligere realityshow-deltager Said.

Og det er præcis den retorik, som nu får sexarbejderne selv til at sende en replik ind i diskussionen om prostitution.

Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) betegner kampagnen som moraliserende og skadelig for dem, der arbejder i prostitutionsmiljøet.

»Det er en hetz mod os. Vi bliver stemplet som ofre og uselvstændige, der ikke kan handle selv. Det må tydeligvis være svært for folk at forstå, at vi er nogen, der selv har valgt det her arbejde. Det er ikke noget, man får respekt for, hvis man nævner det til et middagsselskab. Og den stigmatisering bidrager kampagnen til,« siger organisationens formand Sus til Berlingske.dk.

SIO blev stiftet i marts i år, og repræsenterer lige nu 50 sexarbejdere. Formanden Sus har været prostitueret i fire år.

Hun fortæller, at hun sagtens kunne forestille sig et andet erhverv. Hun er uddannet sygeplejerske, men vil gerne fortsætte som sexarbejder, fordi »det er et dejligt job, hvor man lærer en masse mennesker at kende.«

Det irriterer hende, at der er sat fokus på en tidligere prostitueret på hjemmesiden, der blev narkoman og klart tager afstand fra købesex.

»Det gælder jo ikke for os alle sammen. Hvis det at være kunde hos mig bliver forbundet med skam, kan grundlaget for mit job forsvinde, og det ønsker jeg jo ikke. Vores organisation repræsenterer langt fra samtlige sexarbejdere, men vi er trods alt de eneste, som udtaler os. Derfor bør man lytte til, hvad vi har at sige.«

Nogle af dem, der ifølge Sus burde lytte, er Servicestyrelsen.

Vil fjerne lykkelig luder-myte
Det er fuldmægtig Jakob Tjalve, der har haft ansvaret for den aktuelle oplysningskampagne fra styrelsen. Han præciserer, hvordan projektets mål er at flytte de unges holdninger i en bestemt retning.

»Vi vil gerne aflive myten om den lykkelige luder. Flertallet af de prostituerede herhjemme trives ikke, og det har vi undersøgelser for.«

I 2004 offentliggjorde Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte bl.a. en rapport, der giver et indtryk af kvinderne på massageklinikker i Danmark.
128 prostituerede har deltaget i undersøgelsen, som konkluderer, at hver tredje kvinde overvejer at droppe prostitutionen. Hver anden forestiller sig at være ude af miljøet inden for fem år.

»De informationer antyder, at det ikke er et job for livet, og at folk kommer ind i det, fordi de er pressede økonomisk eller socialt,« siger Marie Louise Nørrelykke, som er konsulent på prostitutionsområdet for Servicestyrelsen.

Hun danner også sit billede af danske prostituerede gennem oplysninger fra de 12 opsøgende socialmedarbejdere hos styrelsen, der besøger massageklinikker hver dag.
Det opsøgende team fortæller, at de ofte formidler psykologhjælp til kvinderne derude. Og at pengemangel f.eks. er en af de mest almindelige årsager til, at de involverer sig i prostitution.

»Men vi har ikke kvantitative tal for, at prostituerede i Danmark ikke trives,« understreger Marie Louise Nørrelykke.

Sus fra Sexarbejdernes Interesse Organisation kritiserer dokumentationen bag kampagnen.

»De skulle have spurgt, hvordan vi har det, hvis formålet var oplysning,« siger hun.

Jakob Tjalve fra Servicestyrelsen har ellers villet nuancere kampagnens skildring af prostitution og forsøgt at undgå en mulig stigmatisering.

»Derfor er det da uheldigt, hvis denne gruppe af kvinder føler sig sat ind i en sammenhæng, de ikke kan genkende,« siger han.

Kampagnen »Hvem betaler prisen?« har kostet 2 millioner kr., og ifølge Servicestyrelsen er der stor efterspørgsel fra folkeskoler og ungdomsuddannelser på kampagnens undervisningsmateriale.