Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh diskuterer længe med sig selv. Reglerne for kommunernes forvaltning af beskæftigelsesområdet er komplicerede, og der mange steder, man kan finde forklaringer på problemer, men han kan ikke få det til at give mening.
»Det forekommer altså absurd,« siger han.
Som Berlingske har kunnet fortælle, har rengøringsfirmaet De 5 Stjerner bedt Jobcenteret i Københavns Kommune om hjælp til at finde 450 medarbejdere blandt de mere end 24.000 jobparate ledige i kommunen. Resultatet er bemærkelsesværdigt.
Blot 80 kandidater kunne kommunen finde, og da de fleste ikke tog telefonen, endte det med blot to ansættelser.
»Det er jo kerneopgaven at få folk i beskæftigelse,« siger Per Nikolaj Bukh.
Helt simpelt burde det ifølge professoren fra Aalborg Universitet være en gave til Københavns Kommune, som ved at hjælpe De 5 Stjerner ville kunne stryge 450 kontanthjælpsmodtagere og de medfølgende udgifter fra budgettet.
At kommunen kun er i stand til at fremskaffe 80 kandidater ud de mere end 24.000 jobparate ledige virker simpelthen underligt på Per Nikolaj Bukh.
Selvom han ved, at der er forskel på ledige og deres ressourcer, så forklarer det ikke noget i den her forbindelse. Så mange ryglidelser eller psykiske lidelser, der kan forhindre ledige i at tage rengøringsjob, kan der ikke være. Ledigheden er heller ikke så lav, at man kan forvente at flertallet af de ledige blot er mellem faglærte eller akademiske job. Og de opslåede stillinger kræver ingen kvalifikationer overhovedet – man behøver ikke engang kunne tale dansk.
»Der er blevet strammet gevaldigt på kommuners incitamentsstruktur for at få folk i arbejde. Faktisk så meget, at de fleste økonomer siger, at nu kan man ikke stramme mere,« siger Per Nikolaj Bukh, som altså ikke kan finde en god forklaring.
»Det skal de simpelthen«
Det kan en professorkollega fra Aalborg Universitet, arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen, heller ikke.
»Det lyder som en helt utrolig sag,« siger han.
»Og du får nok svært ved at finde en forsker, der ikke vil mene, at det her ser meget underligt ud,« siger Flemming Larsen.
Sammen med sin forskergruppe tager han rundt i landets jobcentre og observerer, hvad der foregår, og det er ifølge professoren meget komplekst, så han bilder sig ikke ind, at han kender sagen til bunds ud fra Berlingskes beskrivelser.
»Jeg forstå godt, at folk tænker, hvor svært kan det være. Vi har nogle ledige og nogle virksomheder, der mangler arbejdskraft, men så simpelt er det ikke, og jeg tror ikke, at nogen ville misunde medarbejdere på jobcentrene, hvis de vidste, hvad det er, de rent faktisk sidder med,« forklarer Flemming Larsen.
Når det ikke bare er simpelt at matche arbejdsløse med ledige stillinger, skyldes det mange forhold. Men en af de ting, der gør, at virksomheder og jobcentre ofte går galt af hinanden, er, at jobcentre ifølge lovgivningen er forpligtet til at oprette forløb og processer for den enkelte ledige, og så kan man ikke fra den ene dag til den rive ledige ud af de forløb.
»Det går ofte galt, når jobcentre forsøger at lave forventningsafstemning med virksomheder. Når det går godt, er det ofte gennem partnerskaber, hvor jobcentre løbende leverer ledige til virksomheder. Når virksomheder ser på antallet af jobparate ledige og siger, at nu skal vi bruge så og så mange, bliver de ofte skuffede,« siger Flemming Larsen og understreger:
»Men det er altså jobcentrenes forpligtelse at få ledige ud i arbejde i virksomhederne. Det skal de simpelthen.«
Flygtninge er bedre
Men det sker ikke altid. Faktisk går det ofte galt. Flemming Larsen har forsket i beskæftigelse siden 1992, og lige siden har arbejdsgiverorganisationerne været utilfredse med den offentlige beskæftigelsesindsats.
»Man skal forstå, at jobcentre ikke bare er en jobbank, der matcher ledige og virksomheder. Jobcentrene skal hjælpe ledige henimod varig beskæftigelse i forskellige forløb. Det kræver en temmelig kompliceret lovgivning, at de gør, men det er ofte også fornuftigt,« siger professoren.
»Der er en overraskende stor del af de ledige, som ganske enkelt ikke har en produktionsværdi, der matcher den løn, virksomhederne vil betale. Så kan man diskutere, hvorfor de er registreret som jobparate, men det er virkeligheden derude. Vi hører nogle gange om virksomheder, som spørger, om kommuner ikke har nogle flygtninge i stedet for. Simpelthen fordi de er bedre arbejdskraft, selvom de ikke taler dansk og ikke kender kulturen. Det siger noget om, hvordan det står til,« siger Flemming Larsen.
»Men det forklarer ikke den konkrete sag, som jeg har svært ved at forstå. Det er bare en generel beskrivelse af, hvordan virkeligheden er i jobcentrene,« siger professoren.
