Professoren har sat sig for at løse børnekræftens gåde

Hvorfor får fattige, underernærede afrikanske børn ikke kræft? Sund levevis og manglende infektioner gør velnærede danske børn udsatte for den frygtede sygdom, mener Kjeld Schmiegelow.

Afrikanske børn får ikke leukæmi. De dør af underernæring og infektionssygdomme. I Danmark er drikkevandet rent, børnene velnærede og hygiejnen høj. Her trækkes vi til gengæld med en høj forekomst af sygdomme som astma, allergi og børnecancer. I Danmark er cancer den hyppigste medicinske dødsårsag hos børn over et år. Risikoen for leukæmi øges, når levevilkårene i u-lande forbedres, viser undersøgelser.

Sammenhængen mellem sundhed og børnekræft er blandt de mekanismer, som professor i børnesygdomme ved Rigshospitalet Kjeld Schmiegelow og hans forskerhold skal kortlægge.

»Kan vi efterligne den mekanisme, der forhindrer, at afrikanske børn får f.eks. leukæmi, kan vi måske forhindre halvdelen af de leukæmitilfælde, vi i dag ser i Danmark. Vores ambition er i løbet af de næste 10-15 år at kunne forebygge leukæmi,« siger Kjeld Schmiegelow.

»Vi tror, at vores meget sunde levevis og manglende infektioner de første leveår spiller en rolle for, at børn får leukæmi. Lige som bakterier og virus spiller en rolle for, hvordan vores immunapparat stimuleres.«

Fostre bærer forstadier
Voksencancer kan ofte tilskrives livsstil og er lang tid om at udvikle sig. Børnecancer hører til en helt anden biologi, og barnealderens typiske cancersygdomme er meget sjældne hos voksne. »Det får os til at tænke: Gad vide, hvornår cancer opstår hos børn? Vi tror, men kan ikke dokumentere det, at rigtig mange børn bærer forstadier til leukæmi under graviditeten. De fleste børn er sluppet af med dem på fødselstidspunktet. Én procent af alle nyfødte bærer stadig forstadier, men i løbet af barndommen svinder disse forstadier ind til brøkdele af promiller. Kroppen har åbenbart nogle mekanismer, som fjerner forstadierne efter fødslen,« siger Kjeld Schmiegelow, hvis forskning skal afsløre, hvilke nyfødte, der bærer forstadierne, hvornår de opstår i graviditeten, og hvor hurtigt forstadierne forsvinder.

Sammen med forskere på bl.a. Vævstypelaboratoriet, Kromosomlaboratoriet, Finsenlaboratoriet og et stort netværk af internationale forskere arbejder Kjeld Schmiegelow på at nå frem en behandling, som passer til det enkelte barn. Også senfølgerne af behandlingen med cellegifte og stråler skal granskes. Ved at at følge patienterne gennem livet via de registre, som alle danskere indgår i, kan forskerne se, hvordan behandlingen påvirker deres liv. Især børn med hjernesvulster rammes af senfølger.

Mange succeshistorier
Børnecancerforskningen et tilløbsstykke for unge forskere. Bl.a. fordi succeshistorierne bliver flere og flere.

»Men også, fordi børn er vidunderlige at arbejde med,« siger Kjeld Schmiegelow.

»Børn er positive, lige meget hvor skidt de har det. Og så har vores patienter verdens bedste advokater - deres forældre. De er om barnet, de skaffer sig viden om sygdommen og behandlingen, og de kræver, at vi giver os tid til at snakke med dem. De kæmper for det, der er dem dyrebarest. Deres barn. Det gør det rart at være børnelæge,« siger Kjeld Schmiegelow.