Professor: Støjberg har en pointe i forhold til fastende muslimer med sukkersyge

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er bekymret over, at den muslimske fastemåned, ramadanen, falder sammen med de lyse sommernætter. Flere sundhedseksperter har manet hendes bekymring i jorden, men hun kan have en pointe, mener Arne Astrup, professor og leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

I et debatindlæg i BT skrev ministeren mandag, at ramadanen giver »nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund«. Hun henviser bl.a. til, at det kan være »farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag«.

Arne Astrup mener, der kan være et problem med de muslimer, der har sukkersyge.

»Migranter fra muslimske lande har meget højere forekomst af diabetes. Samtidig viser undersøgelser, at de ikke behandles lige så godt som andre danskere. En tredje undersøgelse viser, at mange, selv om de er diabetikere, faster under ramadanen uden at snakke med deres læge om justering af medicin. Det er dér, problemet er,« siger han.

I ramadanen må muslimer ikke spise, drikke eller have sex fra solopgang til solnedgang. Det betyder i praksis, at de i øjeblikket hverken får vådt eller tørt i omkring 18 timer.

»Hvis du kører bus, taxa eller arbejder med maskiner, og du er midaldrende med diabetes uden måske at vide det, så er der et potentielt problem,« siger Arne Astrup og forklarer, at diabetes blandt andet øger risikoen for blodpropper og slagtilfælde.

Fake news og polemik

Humanbiolog Anders Nedergaard, der har en ph.d. i muskelbiologi, kalder Inger Støjbergs indlæg for »fis« og »ren polemik« over for TV2. Professor og læge Bente Klarlund mener heller ikke, der er grund til bekymring. Hun henviser til en undersøgelse fra Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, hvor ti sunde mænd 28 dage i streg skulle afholde sig fra mad og drikke i 14 timer om dagen.

»Vi fandt overhovedet ikke nogen forskelle på dem, der fastede, og dem, der spiste, som de havde lyst til. Vi fandt ikke noget på stofskifte, på kognitive funktioner - altså evnen til at koncentrere sig og fokusere - og de fik heller ikke lavt blodsukker,« siger Bente Klarlund til Politiken og kalder Inger Støjbergs udtalelser for »fake news«.

Undersøgelser fra flere mellemøstlige lande peger dog på, at antallet af trafikuheld stiger under ramadanen, påpeger Arne Astrup og henviser til artikler på USAs National Center for Biotechnology Information.

Ulykkesstatistikker

En undersøgelse fra De Arabiske Emirater konkluderer angiveligt, at der var flere trafikuheld med søvnige chauffører under ramadanen fra 2006-2007. En anden undersøgelse viser, at der var flere trafikuheld i den pakistanske Punjab-provins under ramadanen i august 2011 end gennemsnittet af de øvrige måneder fra januar til august samme år. Et tredje studie af den pakistanske storby Karachi fra 2006 til 2011 viser, at der var flere uheld med bløde trafikanter såsom motorcyklister under ramadanen, og at mange uheld skete ved solopgang eller solnedgang. Overordnet set var der dog ikke markant flere uheld i fastemåneden.

Hos busselskabet Arriva har hver tredje medarbejder en anden etnisk baggrund end dansk, og flere muslimske chauffører faster under ramadanen. Ifølge pressechef Pia Hammershøy Splittorff har der dog aldrig været nogen problemer.

»Vi har aldrig oplevet nogen uheld eller ulykker, som kunne relateres til en fastende chauffør. Vi har aldrig haft en fastende chauffør, der er blevet dårlig. Så det er de facto ikke et problem for os,« siger hun til BT.

Kroppens reaktion

Når man faster, er det særligt det begrænsede væskeindtag, der udfordrer.

»Ingen kalorier gør, at kroppen særligt mangler sukker. Men så går den over og laver mere fedtforbrænding. Det er normalt ret uproblematisk. Det med væske er værre. Hvis man ikke får væske i 16 timer og sidder i en varm taxa eller bus, kan man blive påvirket mentalt og få hovedpine,« siger Arne Astrup.

Professoren forklarer, at manglende væske får blodtrykket til at falde, så gennemstrømningen af blod i hjernen mindskes.

Ernæringsfysiolog ved Team Danmark Majke Jørgensen fortæller, at kroppen ved fysisk aktivitet først bruger de mindre depoter med kulhydrater, der primært er i muskler og lever. Der er typisk nok til halvanden times fysisk aktivitet med høj intensitet. Når depoterne med kulhydrater er tømt, kan kroppen omdanne protein og fedt til kulhydrater. Men det er en langsommere proces, så ved hård fysisk træning kan man pludselig opleve, at man bliver helt tømt for energi.

Ramadanen varer fra 15. maj til 14. juni.