Professor Peder Skyum er død

Peder Skyum-Aagaard var en af landets førende eksperter inden for sprog og diktion.

Peder Skyum-Aagaard Fold sammen
Læs mere

Forfatteren til, hvad der er blevet betegnet »verdens sjoveste doktordisputats«, har præsenteret sin trofaste læserskare for sit sidste fyndord. 18. oktober sov professor, dr.phil. Peder Skyum-Aagaard (tidligere Skyum-Nielsen) stille ind efter længere tids sygdom. Han blev 62 år. Men han efterlader sig talrige vidnesbyrd om den store betydning, han har haft for omverdenen. Ikke alene for den efterladte familie, venner, forsker- og underviserkolleger, men også for de mange, mange sprogbrugere, som bevidst eller ubevidst er blevet bærere af Skyums omsiggribende sproglige arbejde.

Mest bogstavelig sker det nok for de mange medarbejdere på Syddansk Universitet, som daglig løfter institutionens kaffekopper, hvor der er påmalet forskellige kerneværdier. Kerneværdier, som Skyum har været med til at udvikle og sprogligt indfange. Ligesom hovedindgangen til universitetet i Odense består af en skulptur, hvorpå der er indgraveret nogle af de fyndord, som han viede en så stor del af sin faglighed.

»Slid, men vid, ting tager tid, Piet Hein« og »I begyndelsen var ordet, Johannes-evangeliet«, står her blandt andet skrevet, og flere af disse fyndord er indsamlet af en af landets mest lærde mennesker, som med både doktordisputats, licentiats-afhandling (svarende til vor tids ph.d.) og et guldmedalje-belønnet speciale bag sig, skriver sig fornemt ind i den danske universitetshistorie.

Skyum var en af de første medarbejdere, som blev ansat, da monopolet på uddannelsen af journalister blev brudt i 1998. Sprogundervisningen fik allerede dengang en særlig bevågenhed, og den bevågenhed kulminerede for mange studerende, når den sproglige (ud)dannelse med faste intervaller blev rykket fra store undervisningslokaler på Campusvej til professorens personlige kontor.

Disse evner er ikke blot kommet vordende journalister til rådighed. For Skyum har i mange år fungeret som sprogkonsulent for meget nærværende studieværter og andre meget nuværende journalister med behov for vellyd i stemmeføringen. På den baggrund kan det måske heller ikke overraske, at han selv havde en diktion og sproglig distinktion, som gjorde det til en fornøjelse at konversere med ham om alt fra kommende undervisningsplaner til arbejdet med bogen »Arveguldet«, som for en bredere offentlighed måske står som kronen på værket.

Peder Skyum-Aagaard har i den forstand været vidt omkring, også i faglig forstand. Sådan som mindet om ham ligeledes vil komme det. For hvad enten vi er bevidst om det eller ej, er vi mange, der daglig møder hans sprog ved vores læber, via vores øjenæbler og måske først og fremmest via øregangene, hvor vi stifter bekendtskab med en eller flere af de mange, mange journaliststuderende, for hvem han har betydet så meget for det måske mest personlige, vi alle sammen er bærere af - vores sprog.

Peter Bro er center- og studieleder for journalistuddannelserne i Odense.