Professor om Mette Frederiksens udtalelser om ikkevestlige smittede: »Det giver frit spil for folks fordomme«

Socialdemokrat og formand for Det Somaliske Fællesråd i Aarhus tager statsminister Mette Frederiksens udmeldinger om ikkevestlige borgere til sig. DFs Peter Skaarup savner konkret handling. Professor mener, at statsministeren fortsætter debatten.

 
Coronavirussen er stadig i Danmark, og smitten er steget igen. Få overblikket her. Video: Sundhedsstyrelsen/Bo Amstrup/Mads Claus Rasumussen/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen. Fold sammen
Læs mere

I de seneste uger har særligt aarhusianske somaliere været kraftigt overrepræsenterede blandt nye coronasmittede. Det har ført til hidsig debat mellem dem, der mener, at smitteudbredelsen skyldes kultur, religion og tradition, over for dem, der peger på socioøkonomiske forhold, som at etniske minoriteter er blandt de mest udsatte, fordi de har job med stor kontaktflade.

Ved lørdagens pressemøde skar statsminister Mette Frederiksen gennem diskussionen ved at fastslå, at man ud fra smittetallene kan se, at for mange ikkevestlige bliver smittet.

»Når vi nøgternt kigger på smittetallene i Danmark, så er der ganske enkelt for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, som er smittet,« sagde hun.

Gennem hele coronaforløbet har indvandrertunge områder som især de københavnske vestegnskommuner haft et højere smittetryk end andre kommuner.

»Forklaringerne skal med,« fortsatte statsministeren.

»Der er nogle gange store familier i små boliger, og nogle arbejder i frontlinjen og er derfor mere udsatte. Men vi bliver også nødt til at stille spørgsmålet, om det er hele forklaringen,« sagde hun i Statsministeriet.

Professor i global sundhed og indvandrermedicin på SDU Morten Sodemann har længe argumenteret for, at overrepræsentationen af ikkevestlige blandt covid-19-smittede skyldes deres vilkår.

»Man kan under alle epidemier se, at etniske minoriteter bliver hårdere ramt. Når de bliver smittet på arbejde som hjemmehjælper, taxachauffør, buschauffør eller pizzabud, tager de smitten med hjem, hvor folk bor meget tæt og ikke umiddelbart har mulighed for at isolere sig i en anden fløj af villaen eller tage i sommerhus. Man fremhæver en gruppe, der beviseligt er mere smittet end det øvrige samfund, men som er det, fordi de er mere udsatte og socialt belastede end mange andre,« siger han.

»Symbolpolitik«

Selv om han godt kan høre, at statsministeren kommer ham halvt i møde, så mener han, at hun er med til at åbne for yderligere stigmatisering af minoriteter.

»Statsministeren spørger, om det så er hele forklaringen. Men hun forklarer jo ikke noget. Hun insinuerer bare, og det er det, jeg synes, er bekymrende, for kritikerne anvender hele tiden begreber som for eksempel kultur, hvor man selv må tolke, hvad betydningen er. Det giver frit spil for folks fordomme,« siger Morten Sodemann.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup er træt af det, han kalder »statsministerens symbolpolitik«.

»Vi har konkrete problemer med palæstinensere og somaliere, der spreder covid-19, og nu skal alle danskere så bære mundbind. Statsministeren burde, som vi har foreslået, sætte målrettet ind mod miljøerne med for eksempel obligatorisk mundbind i ghettoer med udbredt smitte eller med fodlænke til dem, der, som vi ser med polakker i Ringsted, bryder karantænen,« siger Peter Skaarup.

Han henviser til, at 70 procent af alle smittede i uge 32 var etniske minoriteter. Det, mener han ikke, kan forklares ud fra socioøkonomiske vilkår.

»Man må sige, at en stor del af ansvaret for, at det går den forkerte vej, bæres af borgere med mellemøstlig eller somalisk baggrund, der ikke har evnen eller viljen til at udvise samfundssind. Vi har set interview med nogle, der siger, at det ikke er fordi, de ikke vil følge retningslinjerne, der er bare noget, der er vigtigere; altså religion,« siger Peter Skaarup.

Ikke kun somaliere

Samtidig med sin opsang til ikkevestlige borgere mindede statsministeren om, at mens mindretallet har et ansvar for fællesskabet, så har majoriteten også et ansvar for ikke at dæmonisere enkeltgrupper. Det budskab glæder Ali Nuur, der sidder i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet og er formand for Det Somaliske Fællesråd i Aarhus.

»Jeg hører, at statsministeren siger, vi skal være meget forsigtige med at sætte nogle i bås og stigmatisere. Det synspunkt, synes jeg, er meget langt fra andre politikere, der vil sætte somaliere i fodlænker,« siger Ali Nuur.

Han hører også kritikken af smittetallene blandt ikkevestlige.

»Somaliere skal også tage ansvar, hvis der er nogle, der har begået fejl og – som andre også gør – har opholdt sig, hvor de ikke skulle,« siger Ali Nuur.

Han peger på, at det godt kan være, at somaliere har tradition for at bo flere generationer under samme tag, som blandt andet var noget af det, der gik galt i Italien, men »det gælder ikke kun for somaliere, men også for arabere, der også bor mange sammen. Generelt er vi kontaktmennesker, der er sammen med mange, men det behøver jo ikke være af den grund, vi bliver smittet«, siger Ali Nuur, der selv bor alene med sin kone.

Fokus på forkert gruppe

Ifølge Morten Sodemann viser undersøgelser, at ikkevestlige bor mange sammen af primært økonomiske årsager. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste sidste år, at stadig færre ikkevestlige indvandrere og efterkommere bor flere generationer sammen. I dag gælder det for knap 14 procent.

Anika Liversage, seniorforsker i Vive, peger i en kommentar på, at boformen blandt andet skyldes økonomiske årsager. Mens kun én procent af majoritetsdanskerne mellem 65 og 74 år kan betegnes som fattige, skriver hun, så befinder cirka 20 procent af etniske minoriteter i samme aldersgruppe sig ifølge hende under fattigdomsgrænsen.

»Så kan man blive nødt til at bo mange sammen for at få enderne til at mødes. Det giver færre kvadratmeter per person, gør det svært at holde afstand, og så er vi tilbage ved coronaen og smittetrykket,« skriver hun.

Morten Sodemann mener, at politikerne retter fokus mod en helt forkert gruppe, når det handler om den stigende covid-19-smitte.

»Både i Danmark og globalt er unge den gruppe, der står for langt den største stigning, og selv om de er blevet kritiseret, har det jo ikke hjulpet. Flygtninge og indvandrere har derimod i den grad forsøgt at efterleve myndighedernes krav. Men unge er en ubekvem gruppe at gå i clinch med, så er det nemmere at finde en gruppe, der ligger ned i forvejen,« siger han.