Det er hårdere end diamant, leder strøm bedre end selv kobber og er samtidig verdens tyndeste og stærkeste materiale.
Det er for opdagelsen af dette enestående kulstofmateriale, såkaldt grafen, at de to russiskfødte forskere Andre Geim og Konstantin Novoselov, modtager årets Nobelpris i fysik på i alt ti mio. svenske kr.
Perspektiverne på deres opdagelse, der er bare et enkelt atom tykt, er nærmest svimlende. Opdagelsen, der blev gjort i 2004, ændrede da også den såkaldte nanovidenskab, der beskæftiger sig med manipulation af stof på molekylært plan, fundamentalt.
LÆS OGSÅ: Ung nobelprisvinder: Det er helt tosset
»Anvendelsen af grafen vil eksplodere - ikke bare inden for elektronik, men inden for en lang række andre områder. Vi har kun set toppen af isbjerget. Det er jeg helt sikker på,« siger fysikprofessor og direktør for iNANO-centeret ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher.
Bemærkelsesværdige unge prismodtagere
Nanoprofessoren peger bl.a. på, at grafen med tiden ventes at afløse silicium som det foretrukne materiale til fremstilling af computerchips, fordi grafen er både bedre og billigere. Men det kan også finde anvendelse i f.eks. trykfølsomme skærme, solpaneler eller som biomateriale.
LÆS OGSÅ: Nobelprisen i fysik uddelt til nanopionerer
Geim og især Novoselo er med deres alder på henholdsvis 51 og 36 bemærkelsesværdigt unge nobelpristagere. Novoselov er således den yngste nobelpristager siden 1973. De er i dag begge tilknyttet universitetet i Manchester, hvor de udgør et nærmest uadskilleligt makkerpar.
Japaner skulle være hædret
Flemming Besenbacher kender professor Andre Geim fra utallige internationale videnskabelige kongresser og betegner ham som en fremragende videnskabsmand. Blot undrer han sig over, hvorfor Nobelpriskomiteen ikke har udvidet årets vinderfelt til tre personer, så også japaneren Sumio Iijima, der tilbage i 1991 opdagede kulstofnanorør, kunne blive hædret.
LÆS OGSÅ: Vatikanet kritiserer Nobelpris
»Det er overraskende,« siger Besenbacher og peger på, at Ijimas ultratynde kulstofnanorør har spillet en tilsvarende rolle i revolutioneringen af materialevidenskaben.
I de første år efter Geim og Novoselovs opdagelse var grafen ifølge nanoforskeren Peter Bøggild verdens absolut dyreste materiale. I de senere år er man imidlertid blevet i stand til at »dyrke« materialet, så man kan fremstille det industrielt som supertynd og ret billig plasticfilm, der både kan bøjes og vrides.