Professor: Martin Henriksen kan have ret i sag om religiøs beklædning

Juraprofessor mener, at Martin Henriksen (DF) kan have ret i, at det er muligt at indføre forbud mod at bære synlige religiøse symboler og beklædning for offentligt ansatte med borgerkontakt.

Martin Henriksen mener, at det er muligt at indføre et forbud mod, at offentligt ansatte må bære synlige religiøse symboler og beklædning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Stod det til Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, skulle der indføres et forbud mod, at alle offentligt ansatte må bære synlige religiøse symboler eller religiøs beklædning i deres arbejdstid. Et sådant forbud kan dog ikke lade sig gøre ifølge Justitsministeriet.

Martin Henriksen ser alligevel en mulighed for, at forbuddet kan gælde lærere, sygeplejersker, bibliotekarer, pædagoger og læger.

DF-profilen fortalte i weekenden til Berlingske, at han mener, at Justitsministeriets udtalelse åbner for, at et forbud kan indføres for offentligt ansatte, der har borgerkontakt.

Jens Elo Rytter, der er juraprofessor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, mener, at Martin Henriksen kan have ret.

»Der kan være et sagligt argument,« siger Jens Elo Rytter.

Forbud lever ikke op til proportionalitetskrav

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg oplyste i fredags i et skriftligt svar til Integrations- og Udlændingeudvalget, at det er Justitsministeriets vurdering, at forbud mod, at alle offentligt ansatte må bære synlige religiøse symboler eller beklædning, ikke kan retfærdiggøres. Forbuddet er for vidtgående.

Helt konkret betyder det, at man ikke kan indføre forbuddet, fordi det ikke lever op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (ERMK) krav om proportionalitet. Forbuddet vil nemlig omfatte en stor gruppe offentligt ansatte, der slet ikke har borgerkontakt. De kan derfor ikke kategoriseres under ERMKs artikel 9, der siger, at friheden til at udøve sin religion kun må begrænses i et demokratisk samfund, hvis det er af hensyn til offentlighedens tryghed.

Åbningen, Martin Henriksen taler om, er, at hvis et forbud for alle ansatte er for vidtgående, fordi det så også gælder dem, der ikke har borgerkontakt, så mener han, at man i stedet bør kunne indføre et forbud for den gruppe offentligt ansatte, der har borgerkontakt.

Professor: Der er måske et sagligt argument

Og det er den pointe, som Jens Elo Rytter mener Martin Henriksen kan have ret i. Juraprofessoren mener nemlig, at det kan være relevant at sondre mellem offentligt ansatte, der har borgerkontakt, og dem, som ikke har.

»Det er svært at begrunde, hvorfor offentligt ansatte uden borgerkontakt ikke må bære synligt religiøse symboler og religiøs hovedbeklædning. Men der kan måske være et sagligt argument, der kan begrunde et forbud mod synlige religiøse symboler og religiøs beklædning for offentligt ansatte, der har borgerkontakt,« siger Jens Elo Rytter.

Han mener ikke, at Martin Henriksen juridisk står med en stærk sag. Men hvis der skal udpeges en mulighed for at få indført et forbud for offentligt ansatte, er det her. Han henviser også til, at der allerede er et lignende forbud for dommere, fordi hensynet til at fremstå neutral over for borgerne vægter højere.

Begrundelsen undergraves

Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, mener dog ikke, at Martin Henriksens konklusion er korrekt:

»Justitsministeriet svarer på det, de bliver spurgt om. Spørgsmålet var, hvorvidt det er muligt at indføre et forbud mod, at offentligt ansatte må bære synlige religiøse symboler eller beklædning. Man er kommet frem til, at »nej, det kan man ikke«, fordi det er for vidtgående. Men det betyder ikke, at man så kan indføre et forbud, hvis det udelukkende omhandler dem, der har borgerkontakt, som Martin Henriksen siger,« siger Jonas Christoffersen.

Han tvivler på, at Menneskerettighedsdomstolen vil acceptere et sådant forbud, fordi det vil undergrave alvoren i begrundelsen for overhovedet at kunne indføre et forbud i første omgang – nemlig et krav om proportionalitet.

Jonas Christoffersen siger dog, at han godt kan forestille sig, at det er muligt at etablere et forbud for specielle grupper af offentligt ansatte, der ligner det forbud, som dommere skal efterleve.

»I min optik skal der mere tungtvejende hensyn til, end at den offentligt ansatte har borgerkontakt, førend jeg ser en mulighed for at indføre et forbud mod synlige religiøse symboler og religiøs hovedbeklædning. Borgerkontakten ser jeg ikke som tilstrækkeligt. Men hvor meget der skal til, førend man kan sige, at det er nok, og et forbud kan indføres, kan man ikke sige, før det bliver konkret,« siger Jonas Christoffersen.