Professor: Kampagne mod grindedrab får næppe effekt

Hovedparten af protesterne mod grindedrab på Færøerne kommer fra udlandet. Danskerne er tættere på naturen og har et knap så følelsesladet forhold til vilde dyr, lyder det fra en professor i bioetik.

Et færøsk barn ser sin far slå tænderne ud af en grindehvals kæbe. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDRIJA ILIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er højtråbende, velorganiserede og har ofte stor gennemslagskraft i medierne. Men de flytter ikke ret meget med deres kampagner.

Sådan lyder karakteristikken af miljøorganisationen Sea Shepherd fra Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet.

Organistaionen har blæst til kamp mod det færøske grindedrab, blandt andet med forsøg på at blokere grindefangerne, og med en mailkampagne vendt mod danske folketingspolitikere. Men professoren tvivler på, at de får held med deres foretagende.

»Der er ikke noget, der tyder på, at sådanne kampagner gør en forskel. Sea Shepherd har kørt deres kampagne i næsten 40 år, uden at der er sket noget som helst. Danmark bakker ikke op, og internationalt er der heller ikke noget stort pres på Færøerne,« siger Peter Sandøe.

»Så jeg vil tro, at grindedrabet fortsætter mange år endnu. Men Færøerne bliver også urbaniseret, så det kan være, at traditionen dør ud af sig selv, når nye generationer med andre holdninger kommer til,« siger Peter Sandøe.

Færingernes jagt efter grindehvaler og efterfølgende aflivning af dem skaber hvert år furore blandt dyreretsaktivister. De 179 danske folketingspolitikere er hen over weekenden blevet bombarderet med tusindvis af protestmails fra grindehvalsvenner verden over.

Det er sket efter, at Sea Shepherds stifter og frontfigur, Paul Watson, på sociale medier har udtrykt kritik af, at Danmark blåstempler de færøske grindedrab ved at sende to danske flådefartøjer til Færøerne for at beskytte hvalfangsten. Han opfordrer sine tilhængere til at protestere, og på Facebook har han offentliggjort mailadresser på samtlige folketingsmedlemmer.

Flere politikere er efterfølgende blevet truet på livet, blandt andre Martin Henriksen (DF), der nu overvejer at politianmelde truslerne.

»Det siger noget om de metoder, som Sea Shephard og de folk, de har omkring sig, benytter sig af. Det er efter min opfattelse en flok bøller,« siger politkeren, der er næstformand i Folketingets Færøudvalg.

Hovedparten af truslerne og protestskrivelserne kommer fra udlandet, og det skyldes ifølge Peter Sandøe, at organisationer som Sea Shepherd har en vis gennemslagskraft i nogle lande.

»Men det er typisk kun grupper af byboere i Storbritannien, USA og andre vestlige lande, de har greb i. Globalt set spiller sådanne organisationer ikke nogen stor rolle. De bruger dygtigt de sociale medier til at sprede deres budskaber og skaffe finansiering,« siger Peter Sandøe.

I Danmark er der ikke megen sympati for den slags kampagner, vurderer professoren.

»Vi har at gøre med en dyreart, der ikke er truet, og det ved mange danskere. Vi er et stort landbrugsland, der har produktion af både kød og pels, som er bredt accepteret, og rigtig mange går på jagt. Derudover har vi tradition for stor solidaritet med Grønland og Færøerne. Så der er ikke noget, der tyder på stor klangbund for sådan en kampagne blandt danskerne,« siger Peter Sandøe.

Berlingske Nyhedsbureau har bedt organisationen Sea Shepherd om en kommentar til, at danske politikere har modtaget dødstrusler i kølvandet på kampagnen mod grindedrabene.

Medieansvarlig i Sea Shepherd Michelle Mossfield siger i en skriftlig kommentar, at organisationen ikke »støtter vold eller accepterer trusler om vold«.