Danske skolebørn har i dag korte skoledage, hvis man sammenligner deres skoleskemaer med deres europæiske lidelsesfæller. Men de danske børn har til gengæld også nogle korte skoleferier, som i gennemsnit er et par uger kortere end i de fleste andre lande. Så alt i alt havner antallet af undervisningstimer i Danmark lige omkring OECD-gennemsnittet.
Men skoleskemaer for næste skoleår, der er det første med den nye folkeskolereform, afslører, at vi nu tager et tigerspring frem. Lange skoledage til klokken 16 er realiteten på enkelte af ugens dage på flere folkeskoler, og det har ifølge flere medier chokeret børnenes forældre. For de troede, at skoledagen skulle slutte klokken 15. Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, går så langt som til at betegne undervisning efter klokken 15 som »et fængsel af en skoledag«. Men professor Niels Egelund, der er leder af OECDs PISA-undersøgelse i Danmark, opfordrer forældrene til at slå koldt vand i blodet.
»Det er det rene hysteri. Hvis eleverne hver dag skulle have fri klokken 15, ville det kræve, at alle skoledage var lige lange. Sådan har et skoleskema jo aldrig set ud. Der er ikke noget usædvanligt i, at nogle skoledage er længere end andre,« siger professor Niels Egelund, der er en del af Skolerådets formandskab.
En del af miseren skyldes også, at undervisningsminister Christine Antorini (S) tidligere har sagt til Politiken, at skoledagen slutter klokken 15 for de ældste børn og klokken 14 for de yngste. Men Niels Egelund mener ikke, at forældre og børn har nogen grund til at frygte mere skoletid.
»Jeg forstår ikke den ophidselse, der er i mange sjæle. Der er lagt tid til lektiecafé ind i skoletiden, og det betyder, at eleverne har fri, når de går hjem og ikke skal bruge tid på lektier.«
Sarte børn har brug for fred
Men for nogle børn kan de lange dage blive en plage, mener Bjarne Nielsen, der er formand for skolepsykologernes forening, Pædagogiske Psykologers Forening.
»Der er børn, som har brug for at kunne passe sig selv og ikke være »på« hele tiden. De er lidt sarte og har brug for en tid med stilhed, hvor de kan trække sig lidt ind i sig selv, før de igen er klar til at være aktive og deltagende. Men med de lange skoledage tager man deres tid og fratager dem muligheden for at gøre det,« siger Bjarne Nielsen.
Han tilføjer dog, at det kommer helt an på, hvor gode skolerne er til at ændre indhold, så eleverne ikke bare præsenteres for en længere skoledag, men også for mere varierede undervisningsformer.
»Der vil være udviklingsorienterede skoler med engagerede lærere, der vil få det bedst mulige ud af reformen, og der vil være skoler, som arbejder mere traditionelt, og som ikke er rustede til at ændre skoledagen i praksis. Hvordan, det vil ramme de sarte, introverte børn, kommer derfor helt an på, hvilken skoledag skolerne tilbyder børnene. Men skoledagen ændrer sig ikke automatisk, fordi man beslutter noget i Folketinget. Derfor er det ærgerligt, at folkeskolereformen fokuserer så meget på struktur og ikke på skolens indhold. Hvis man skal ændre indholdet, skal man kvalificere lærerne og skolelederne, og det tager tid,« siger Bjarne Nielsen.
Også i andre vestlige lande som USA, England og Frankrig har man i de senere år diskuteret skoledagens og skoleårets længde. Det sker især med baggrund i de sydøstasiatiske landes succes i PISA-undersøgelserne og flere vestlige landes skuffende resultater.