Professor i neurologi: Tre ting, der nedbringer risikoen for at blive ramt af en hjerneblødning

Hanne Christensen, der er klinisk professor i neurologi, måler sit blodtryk fire gange om året. Nu peger hun på, hvad du selv kan gøre for at nedbringe risikoen for at få en hjerneblødning, som det Søren Pape Poulsen blev ramt af.

Symptomerne på en hjerneblødning opstår som regel akut og uden varsel og kan fuldstændig ligne de symptomer, der ses ved en blodprop i hjernen. Arkivfoto. Erik Refner/Ritzau Scanpix

Han var i gang med at holde et oplæg med »store armbevægelser og engagement«, da han pludselig gik i stå.

Under et hovedbestyrelsesmøde i Det Konservative Folkeparti fredag aften fik partiets formand, Søren Pape Poulsen, det pludselig skidt og faldt om.