Professor: Giv kvinder ret til at gemme æg

En af Danmarks førende eksperter i fertilitet og kunstig befrugtning undrer sig. Mænd kan få frosset deres sæd ned på ubestemt tid. Men kvinders æg må højst fryses ned i fem år. »Sådan set er det ikke lighed for loven,« siger han.

Danske kvinder kun få frosset deres æg ned på det offentliges regning, hvis de er i behandling for barnløshed, og højst i fem år. Ønsker de at få nedfrosset deres æg af andre årsager end fertilitetsproblemer, må de selv betale for de højst fem tilladte år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Hvorfor må mænd få deres sæd frosset ned på ubestemt tid, mens kvinder højst må få nedfrosset deres æg i fem år?

Det spørgsmål stiller professor og fertilitetsekspert Claus Yding Andersen, Rigshospitalet, efter at der igen-igen er gang i debatten om kunstig befrugtning herhjemme.

Debatten begyndte i går, da filosoffen Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet, på bl.a. Berlingskes hjemmeside gjorde sig til fortaler for, at kvinder på op til 55 år skal have hjælp til at blive gravide. Som reglerne er i dag, kan kvinder på op til 40 år få offentlig hjælp til kunstig befrugtning, mens de for egen regning må forsøge sig med reagensglasbehandling eller ægdonation, indtil de er 45 år.

Ifølge professoren fra Rigshospitalet handler hans spørgsmål om ligestilling. Det er ekstra aktuelt pga. såkaldt social freezing, hvor unge, raske kvinder uden kendte problemer med at blive gravide får frosset deres æg ned for at bruge dem langt senere i livet.

Social freezing er tilladt i flere lande, bl.a. Sverige, men ikke i Danmark, oplyser Claus Yding Andersen. Herhjemme kan kvinder kun få frosset deres æg ned på det offentliges regning, hvis de er i behandling for barnløshed, og højst i fem år. Ønsker de at få nedfrosset deres æg af andre årsager end fertilitetsproblemer, må de selv betale for de højst fem tilladte år.

Lighed for loven

Ifølge Claus Yding Andersen er »det næppe det offentlige, der skal betale for det«, hvis kvinder vil opbevare æg i længere tid.

»Men vil de selv betale for at opbevare deres æg med henblik på at bruge dem senere, hvorfor skulle de så ikke have lov til det? Mænd må jo fryse deres æg ned, lige så længe de vil. Det må kvinder ikke. Hvordan kan det være?« lyder det fra professoren:

»Sådan set er det ikke lighed for loven. Hvis man ville gøre noget ved ligestilling, var det da et sted, man kunne overveje at gøre noget.«

Ifølge Claus Yding Andersen er der »som udgangspunkt intet i vejen for«, at en kvinde på 25 år midt i sin karriere kan få udtaget æg og frosset dem ned. Æggene kan sagtens forblive 25 år, selv om de først bliver brugt mange år senere, hvis de blot bliver opbevaret forsvarligt i 200 grader koldt, flydende kvælstof.

»Klokken går i stå, når de bliver frosset ned,« som han udtrykker det.

Når kvinden senere i livet finder den rette mand eller beslutter sig for at blive gravid, kan hun få æggene befrugtet, indsat i sin livmoder og blive mor.

»Vi tilskynder de unge mennesker til at blive uddannet, gøre karriere og tjene penge til dem selv og samfundet, og samtidig skal de også have børn,« siger Claus Yding Andersen.

Han anerkender, at kvinder dermed »i princippet« kan få børn til de 55 år eller ældre.Men kan deres kroppe følge med? Er de ikke for gamle, selv om deres æg stadig er unge?»Ja, de kan følge med, men har kvinderne fået børn før, vil det gå lettere,« forklarer han.

Claus Yding Andersen vurderer, at kvinder, hvis de får lov til først at fryse og siden bruge deres æg, skal have mulighed for at gøre det »inden for en naturlig grænse«.

»Den går ved menopausen omkring de 50, 51, måske 52 år,« fortæller han.

Han er blevet kontaktet af danske kvinder sidst i 30erne, hvor »uret tikker«, og de »endnu ikke har fundet den rette«.

»De ved ikke, hvad de skal gøre, de vil gerne have nogle æg i banken,« siger han og tilføjer, at nogle af dem ender med at tage til Spanien for lovligt at få frosset deres æg ned.

Til diskussion hos sundhedsordførere

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) forklarer, at nye regler gør det muligt for kvinder, der f.eks. er kræftsyge og skal i kemobehandling, at få udtaget æg og få dem opbevaret i længere tid end fem år.

»Men det kunne godt være, vi skulle bede Sundhedsstyrelsen om at redegøre for, hvorfor reglerne forholder sig, som de gør,« siger han.

»Det er et spørgsmål, der bliver rejst med seriøs undren af en fertilitetslæge, og jeg lytter altid til, hvad sagkundskaben har at sige.«

Han oplyser til Berlingskes nyhedsbureau, BNB, at Folketingets sundhedsordførere skal mødes med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt kvinder i midten af 50erne skal have lov til at få medicinsk hjælp til at blive gravide.

»I Folketinget har vi det fine princip, at alle spørgsmål, der, som det her, har en etisk karakter, bliver drøftet på et møde med sundhedsministeren, hvor alle sundhedsordførere er tilstede,« siger han til BNB.