Professor: Fastende muslimer skal holde sig fra rattet

Det er ikke lige meget for helbredet, at muslimernes faste fra næste år rykker ind i sommermånederne. Fasten nedsættter bl.a. reaktionsevnen, siger professor Arne Astrup.

Muslimer, der faster i den lyse danske sommertid, bør ikke køre bil eller bus eller arbejde med maskiner. Sådan lyder advarslen fra professor dr.med. Arne Astrup, der er leder af Institut for human ernæring, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Netop nu faster verdens muslimer, men år for år rykker fastemåneden, ramadan, længere frem på året, og allerede næste år starter ramadanen i august. Det giver betydeligt længere fastedage hos os nordpå end i f.eks. Mellemøsten, og det er ikke ufarligt, mener Astrup.

»Udenlandske undersøgelser viser, at der er flere trafikuheld under ramadanen. Jeg vil mene, at man ikke bør føre motorkøretøj eller arbejde med maskinbetjening, hvis man faster i den danske sommer. Fasten nedsætter reaktionsevnen og koncentrationen, og man er mere tilbøjelig til at snuppe sig en lur. Hvis man kun må spise i de korte sommernætter, vil man allerede få problemer om formiddagen. For mig at se tager islam ikke højde for, at folk bor på disse breddegrader,« siger Arne Astrup.

Han siger, at det især er alvorligt, fordi fasten forbyder både mad og drikke. Det betyder, at hjerne og muskler kommer til at mangle kulhydrater samtidig med, at man bliver dehydreret. Det er særligt problematisk for børn og unge i voksealderen. Fasten er først obligatorisk, når børnene kommer i puberteten, men på dette tidspunkt vokser børnene meget og har brug for rigelig søvn, mad og drikke.

»Børn, der skal have optimale vækstbetingelser, skal have regelmæssige måltider og væske. De tidspunkter, de må spise på om sommeren, er jo dér, hvor teenagere burde sove. Børn på 12-13 år har et søvnbehov, der er større end seks timer,« siger Arne Astrup.

Fasten ikke gavnlig
Selv om overvægt er et større problem i Danmark end undervægt, mener Arne Astrup ikke, at fasten kan være gavnlig. Han henviser til amerikanske undersøgelser, der viser, at muslimer typisk tager på under ramadanen, fordi de spiser så meget, når det er mørkt.

I indvandrergrupperne er netop overvægt og diabetes nogle af de største sundhedsproblemer, men overlæge Sten Madsbad fra Hvidovre Hospital har dog ikke oplevet alvorlige helbredsmæssige problemer for tyrkiske og pakistanske patienter med type 2-diabetes. Nogle af dem fritages for fasten med henvisning til deres sygdom, mens andre faster og får indstillet deres insulin til den nye døgnrytme, hvor de spiser om natten.

»De fleste, der holder ramadan, har type 2-diabetes, og det er let at regulere. Hvis de havde ungdomssukkersyge, kunne det give problemer,« siger Sten Madsbad.

Tyrkere og pakistanere er genetisk disponerede for type 2-diabetes. Hvis man sammenligner pakistanere og danskere med samme vægt, vil pakistanerne have tre-fire gange større risiko for at få diabetes som danskerne. Dertil kommer, at de typisk bliver fede omkring maven, og det er fedtet på maven og i leveren, der giver sukkersyge.

Heller ikke Sten Madsbad ser det som positivt, at patienterne, der ofte er overvægtige, faster om dagen.

»De spiser, når de bliver mørkt, og de taber sig ikke. Det er på ingen måde sundt at spise på den måde,« siger han.