Professor: Færre skal i gymnasiet

Gymnasierne skal kun være for den bedste halvdel, og der skal gøres mere for at få de unges studiedrømme gjort realistiske, mener uddannelsesprofessor Niels Egelund.

Niels Egelund Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at hver fjerde af de mindst motiverede elever i folkeskolens ældste klasser har drømme om at blive akademikere.

Det er problematisk, for unge mangler et realistisk billede af deres egne kvalifikationer, mener uddannelsesprofessor Niels Egelund, der peger på, at folkeskolen har en stor del af ansvaret.

»De unge har ikke noget realistisk billede af, hvad de kan og hvad de ikke kan. Det hænger i nogen grad sammen med den anerkendende tilgang, man har i folkeskolen, hvor man jo først begynder at få karakterer i 8. klasse,« siger Niels Egelund, der er direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved DPU.

De urealistiske forventninger til egne evner betyder, at nogle unge ender med at blive skuffede, når de starter på en uddannelse og finder ud af, at de ikke har kompetencerne. Niels Egelund mener, at studievejledningen i folkeskolen skal blive bedre, så det ikke altid er givet, at de unge skal videre i gymnasiet.

»Studievejledningsindsatsen bør intensiveres omkring andre muligheder end gymnasiet. Den burde dreje sig om hele uddannelsesspektret, altså også erhvervsuddannelserne,« siger han.

»I virkeligheden mener jeg, at der skulle strammes op, så man faktisk kun kan komme i gymnasiet, hvis man tilhører den bedste halvdel. Man kunne for eksempel sige, at man skal have et karaktergennemsnit på syv, hvis man vil i gymnasiet. I dag skal man kun erklæres uddannelsesparat,« siger Niels Egelund.

DEAs analyse, som omfatter oplysninger om 1.546 folkeskoleelever fra 9. og 10. klasse, viser, at hver fjerde skoletrætte afgangselev drømmer om en lang akademikeruddannelse, skriver Kristeligt Dagblad.

»Det er tankevækkende. Der er noget, der tyder på, at de unges forventninger til deres egne evner er urealistiske, og de har derfor behov for, at nogen taler mere direkte til dem,« siger administrerende direktør Stina Vrang Elias fra DEA.

Mark Jensen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark, der blandt andet varetager studievejledningen på landets folkeskoler, mener dog ikke, at problemet nødvendigvis ligger i studievejledningen. I stedet for altid at se på elevernes snit, skal man også tænke på, hvor mange døre en gymnasiel uddannelse åbner, mener han.

»Der findes ingenting, som ikke kan gøres bedre. Men jeg synes faktisk, at med de ressourcer og den organisering, der er, er der en rigtig god vejledning til unge på vej ud af folkeskolen,« siger Mark Jensen.

Professor Niels Egelund mener også, at forældrene har et ansvar for sammen med skolen at vejlede de unge. Det kan nemlig være et hårdt slag for de unge, hvis de finder ud af, at de ligger et godt stykke under gennemsnittet, men samtidig peger han på, at det kan være svært for forældrene, hvis de ikke får en ordentlig feedback fra skolen.

»Forældrenes ansvar peger igen tilbage på folkeskolen, for også over for forældrene har skolen en meget anerkendende tilgang og fremhæver som regel oftest det, som er godt, men glemmer det mindre gode,« siger Niels Egelund.