Professor er bekymret: Skolens krav kan give triste og ensomme børn

Et stort mindretal af skolebørn er ofte kede af det, viser en ny undersøgelse. Professor Pernille Due forklarer, at mistrivslen blandt andet kan skyldes skolernes stigende krav til eleverne.

Et stort mindretal af skolebørn er ofte kede af det, viser en ny undersøgelse. Professor Pernille Due forklarer, at mistrivslen blandt andet kan skyldes skolernes stigende krav til eleverne. Fold sammen
Læs mere

Mellem glade børn, der leger fangeleg eller spiller fodboldkamp, går nogle skoleelever rundt og kæmper med humøret. Et stort mindretal af landets skolebørn er ofte ensomme, nervøse og kede af det, og andelen af børn, der er trist til mode, vokser.

Det viser Skolebørnsundersøgelsen 2014, som er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet blandt skolebørn i alderen 11 til 15 år.

Ifølge professor ved Statens Institut for Folkesundhed Pernille Due, der er en af personerne bag undersøgelsen, har opmærksomheden på børns trivsel ellers været særligt skærpet de senere år. Derfor ærgrer hun sig over udviklingen.

»Det går den forkerte vej med børnenes mentale helbred. På trods af et øget fokus på mental sundhed, er der flere børn end tidligere, der oplever at være nervøse, kede af det og utilfredse med deres krop, og det er både skuffende og bekymrende,« siger professor Pernille Due og henviser til den seneste Skolebørnsundersøgelse fra 2010.

Mellem 11 og 22 procent af drengene svarer i undersøgelsen fra 2014, at de er kede af det mindst en gang om ugen, men det er pigerne, der giver anledning til de dybeste panderynker. For dem er andelen vokset fra hver fjerde i 2010 til mere end hver tredje i den nye undersøgelse.

Pernille Due understreger, at der ikke findes nogen endegyldige forklaringer på, hvorfor andelen af humørplagede skolebørn vokser. Hun mener dog, at skolesystemets ønske om at målrette eleverne kan gå ud over trivslen.

»Skolebørnene står over for stigende krav om at skulle have gode karakterer, og at de tidligt i deres skoleforløb skal have en plan for resten af deres liv. Det kan give præstationsangst og udløse en følelse af utilstrækkelighed,« siger hun.

Pernille Due mener også, at man bør undersøge konsekvenserne af børnenes brug af sociale medier.

»Det er relevant at finde ud af, hvad det betyder for børnenes mentale sundhed, at de nu i høj grad skaber deres identitet på de sociale medier og er meget mindre sammen fysisk end tidligere,« siger professoren.