Professor: Dronningen har for stor magt over kirken

Formanden for Selskab for Kirkeret sætter spørgsmålstegn ved, om dronning Margrethe blandt andet skal godkende nye salmebøger i folkekirken.

Dronning Margrethe er en ivrig kirkegænger, men »Dronningen og statsmagten skal da ikke bestemme, hvad der skal synges i kirken,« siger formand Svend Andersen, Selskab for Kirkeret. Arkivfoto: Thorkild Amdi Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dronningen skal ikke bestemme over folkekirken.

Så klar er meldingen fra teologiprofessor Svend Andersen, Aarhus Universitet, der netop er blevet udpeget som ny formand for Selskab for Kirkeret.

Professorens melding kommer som en reaktion på en ny betænkning om kirkens fremtid udarbejdet af et udvalg nedsat af regeringen, der i regeringsgrundlaget fra 2011 efterlyser »en mere moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold«.

Betænkningen er lige nu i høring og lægger op til, at folkekirken får et såkaldt fællesudvalg, der bl.a. skal tage stilling til indre, kirkelige anliggender såsom nye salmebøger, nye ritualer og nye bibeloversættelser.

Men »det springende punkt« i betænkningen er ifølge Svend Andersen, at den ansvarlige minister, altså kirkeministeren, stadig skal sige ja til eksempelvis nye salmebøger og bagefter præsentere dem for Dronningen, der godkender dem med en såkaldt kongelig resolution eller anordning.

Altså er det »i sidste ende Dronningen, der bestemmer« over kirkens indre anliggender, hvilket er »et levn fra enevælden«, som »ikke harmonerer med ønsket om at modernisere kirken«, som professoren udtrykker det.

»Det kan ikke være meningen. Dronningen og statsmagten skal da ikke bestemme, hvad der skal synges i kirken,« mener han:

»Hvis man vil modernisere kirken, er man nødt til at give den fuldstændig selvbestemmelse over indre anliggender. Men man har tilsyneladende så meget respekt for Kongehuset, at dette her vil man ikke røre ved. Man tænker, at en selvstændiggørelse får man aldrig igennem politisk. Monarkiet har så stor en tilslutning i befolkningen, at man politisk er bange for at røre ved det mindste, der har med Kongehuset at gøre.«

Svend Andersen er fortaler for, at det bliver bispekollegiet, der får det endelige ord at skulle have sagt om indre anliggender.

»De har det højeste embede i kirken,« siger han og tilføjer, at biskopperne skal træffe deres beslutninger i dialog med det foreslåede fællesråd

Svend Andersen understreger, at hans melding ikke er udtryk for, at han har noget imod Kongehuset eller det nære forhold mellem stat og folkekirke.

Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock, er enig med Svend Andersen. Folkekirken kan og skal selv. Den behøver hverken et ja fra en minister eller en kongelig resolution, når det gælder de indre anliggender.

»Jeg ser et fællesudvalg som et værn imod staten, der blander sig mere og mere i, hvad der foregår i kirken,« siger Mette Bock.

Hun fremhæver, hvordan Folketinget for nylig har taget stilling til, om kirkerum kan bruges til det, der bliver kaldt ikke-kirkelige formål såsom koncerter og kulturelle arrangementer.

»Men det er da op til kirken selv at afgøre,« mener hun.

Vil ikke diskutere symbolske spørgsmål

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, er et af de 20 medlemmer af det udvalg, der har udarbejdet betænkningen. Hun noterer sig, at Selskab for Kirkeret tilbage i 2011 kom med et bud på en ny kirkeforfatning, der også skrev Dronningen ud af folkekirken.

Hun kalder Svend Andersens melding for »ren symbolik« og henviser til, at der i udvalget »var bred enighed om, at tiden ikke er moden til at diskutere symbolske spørgsmål om Dronningens rolle«.

»Man kan sige, at autorisationen giver en eller anden almengyldighed, der sikrer, at der ikke opstår politiske diskussioner omkring ritualerne,« mener hun:»Jeg er pragmatiker. Det interesserer mig mindre, hvad man kan komme med af ideelle forslag, hvis jeg ved, de ikke har en kinamands chance for at blive gennemført. Så vil jeg hellere bruge kræfterne på kompromisforslag, som har en chance for en vis tilslutning.«

Et af regeringsudvalgets andre medlemmer, Charlotte Dyremose (K), mener, at forslaget fra Svend Andersen »ville kræve en grundlovsændring«.Hun understreger, at Dronningen underskriver anordninger og resolutioner, »akkurat som hun skriver under på alle andre love«.

Charlotte Dyremose tilføjer, at hun modsat et flertal i regeringsudvalget ikke ønsker, at kirken får et fællesråd.»Jeg vil gerne fastholde kirkens nuværende bredde og rummelighed. Får den et fællesudvalg, vil det, uanset hvor snævert dets opgave beskrives, ende med at skulle tage politisk stilling til spørgsmål, og nogle vil begynde at udtale sig på vegne af kirken,« mener hun.