Professor: Der skal findes medarbejdere til sygehusene nu

Der bliver færre til at behandle flere syge i det danske sundhedsvæsen. Nu haster det med at finde en løsning, lyder budskabet fra professor Kjeld Møller Pedersen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

INTERVIEW

»På nogle områder er klokken fem minutter i 12. Vi står allerede nu med en betydelig mangel på personale flere steder i sundhedsvæsenet, f.eks. blandt de praktiserende læger. Det er lige op over, det her. Der må ske noget,« siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitetet Kjeld Møller Pedersen.

Med sin akademiske baggrund og fortid som amtssundhedsdirektør i det tidligere Vejle Amt har han en sjælden blanding af teoretisk viden og praktisk erfaring med driften af det danske sundhedsvæsen. Desuden har han ad flere omgange været en af VK-regeringens rådgivere. Det var bl.a. tilfældet i forbindelse med kommunalreformen, der endte med at samle 14 amter til fem regioner. Senest er han blevet udpeget til det ekspertudvalg, som skal være med til at uddele et to-cifret milliardbeløb til kommende byggerier af nye sygehuse over hele landet.

Derfor vil der også blive lyttet, når han nu slår alarm og efterlyser mere målbevidst politisk handling for at imødegå det største problem i det danske sundhedsvæsen, nemlig manglen på arbejdskraft. Om få år vil der mangle 15.000 medarbejdere til at tage sig af et stigende antal ældre, syge danskere – svarende til en mangel på 20 pct. Et scenario, som Kjeld Møller Pedersen beskriver på denne måde:

»Det er som at sidde mellem en hammer og en ambolt. Vi kan se på befolkningsprognoserne, at der bliver flere og flere, som får behov for behandling og pleje. Inden for de kommende ti år kommer der 200.000 flere danskere over 80 år. Samtidig vil den erhvervsaktive del af befolkningen falde. Der bliver altså færre til at behandle flere, og der vil blive en vild konkurrence om arbejdskraft mellem den private og offentlige sektor.«

Det har vi vel dybest set vidst i en årrække?

»Ja, det er det fortvivlende ved det. Selv om fremskrivningerne primært har haft fokus på situationen fra 2020 og frem, har vi vidst længe, at der også vil være store udfordringer på kortere sigt. Men det tankevækkende er, hvor længe man har gået rundt uden rigtigt at gøre noget. Man har ligesom håbet på, at det ville løse sig selv. Men det gør det altså ikke. Det er ikke altid, at prognoser holder. Men de her er faktisk ret solide. De problemer, vi skal løse, er her allerede, og om få år vil de have vokset sig betydeligt større, hvis ikke vi gør noget.«.

Hvor alvorligt er det her?

»Vi sidder med et betydeligt uløst problem, hvor vi er på vej til at havne i en situation med massiv utilfredshed over hele linjen. Borgerne vil være utilfredse med, at de ikke kan få den behandling og pleje, de mener at være stillet i udsigt. Personalegrupperne i sundhedsvæsenet vil sige, at de bliver presset hårdere og hårdere, og politikerne vil være utilfredse med, at der ikke sker noget, selv om de bevilger en masse penge.«

Ikke noget »quick fix«

I sin analyse af manglen på arbejdskraft som Kjeld Møller Pedersen har offentliggjort i et arbejdspapir fra Syddansk Universitetet, diskuterer han også en række af de løsningsforslag, der har været anvist af en række aktører i sundhedsvæsenet. Folketinget har vedtaget et velfærdsforlig, regeringen har fremlagt en jobplan, og aktuelt arbejder arbejdsmarkedskommissionen på forslag til at skærpe indsatsen for at skaffe mere arbejdskraft generelt herhjemme.

»Men realiteten er, at der ikke findes noget »quick fix«. Nogle vil måske sige, at der til ethvert komplekst spørgsmål findes et enkelt svar, men det svar er som regel forkert. Derfor er det et langt sejt træk, der skal til, hvor der sættes ind med en stribe initiativer såvel nationalt som regionalt samt ude på det enkelte sygehus,« siger Kjeld Møller Pedersen.

På dagsordenen er bl.a. at tiltrække flere udenlandske læger og sygeplejersker, hvilket staten og regionerne bruger stor energi og mange penge på. Ifølge Kjeld Møller Pedersen er der heller ingen tvivl om, at der kan være hjælp at hente ad den vej, men der er også betydelige udfordringer.

»Forudsætningen er i hvertfald en effektiv sprogundervisning, så man kan kommunikere med patienten. En ældre kvinde på 75 år kan altså ikke forstå engelsk, talt af en indisk læge. En forudsætning for succes er også, at vi evner at integrere de udenlandske medarbejdere ordentligt. Det værste er, hvis de rejser efter to-tre år, og vi så skal til at starte forfra.«

Flere arbejdstimer

En anden, mere prekær mulighed er at forsøge at få nogle flere arbejdstimer ud af læger og plejepersonalet. Et stort antal sygeplejersker og sosu-assistenter er på deltid, og den gennemsnitlige arbejdstid ligger på mellem 32,0 og 33,5 timer om ugen. Tilsvarende arbejder danske læger noget mindre end deres kollegaer i f.eks. Tyskland og Australien, som regionernes formand og sundhedsministeren netop har besøgt.

»Problemet her er, at det er utroligt svært at rulle tilbage. Realiteten er, at f.eks. overenskomsten med de yngre læger er blevet mere fleksibel. Det er også blevet utroligt dyrt at få ekstraarbejde, men der er sket forandringer siden overenskomsten i starten af 80erne, som af mange betragtes som en katastrofe. Men det har så også taget over 20 år.

I plejegruppen er det for mange et bevidst valg at arbejde på deltid. Her kunne udfordringen være at lokke flere ind i offentlige vikarbureauer. Men det forudsætter, at man kan matche i hvertfald den flexibiltet omkring arbejdstider, som findes i de private firmaer,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Advarer mod lønløft

Han advarer til gengæld stærkt mod et generelt lønløft, som sygeplejerskerne kæmpede hårdt for under forårets konflikt, hvilket blot vil være en »invitation til lønfest«.

»Så vil der komme andre grupper med samme krav. Hvis sygeplejerskerne får mere, vil 80.000 folkeskole-lærere reagere og modsætte sig, at der rykkes rundt på løn-hierakiet. Der kan måske godt fifles en smule på lønnen, men hvis sygeplejerskerne pludselig får 10.000 mere om måneden, vil der gå løninflation i det. Det er helt elementær økonomisk viden.«