Professor: Bekæmp de ekstreme muslimer

Professor Mehdi Mozaffari er ikke overrasket over, at Danmark huser ekstreme islamister. Han opfordrer til, at Vesten afviser dem med samme hårdhed som nazisme og kommunisme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Professor Mehdi Mozaffari ved Aarhus Universitet har interesseret sig for fundamentalisme, terror og islamisme længe før, der var ret mange i Danmark eller det øvrige Vesten, der gad bruge tankevirksomhed på disse emner.

I 1980erne udbød Mozaffari seminarer for de studerende på Institut for Statskundskab i Århus, hvor han forsøgte at placere den radikale islamisme i et historisk, religiøst og internationalt perspektiv, men interessen var meget begrænset. For nogle år siden resignerede professoren og smed sine gamle dokumenter vedrørende de islamistiske terroristiske netværk ud. Oplysninger, som han i øvrigt havde arbejdet sammen med den ansete amerikanske tænketank, Rand, om.

Det kan godt ærgre ham i dag. I øjeblikket er den iransk-fødte professor i gang med at rekonstruere og opdatere sin viden om islamistiske netværk.

Mozaffari, som selv er flygtet fra den første islamistiske stat, nemlig ayatollah Khomeinis Iran, er ikke overrasket over, at også Danmark rummer personer med tilknytning til islamistiske netværk, sådan som BerlingskeSøndag dokumenterede i forgårs.

Vestlig tornerosesøvn
Mehdi Mozzafaris budskab er, at både Vesten og de muslimske samfund bør have en lige så hård og konsekvent afvisende holdning over for islamister, som man har haft over for andre totalitære ideologier som nazisme og kommunisme.

Han har først i de senere år mødt forståelse og intellektuel interesse for sine advarsler mod ekstreme muslimer. Det er kendetegnenede for de europæiske samfund, at de stadig sover tornerosesøvn, mens USA er ved at vågne op.

»Amerikanerne er måske mere årvågne og reagerer skarpere, fordi de aldrig - i modsætning til Euroapa - har fostret totalitære ideologier,« siger professoren og fortsætter:

»Jeg sondrer meget klart mellem islam og islamisme. Det er ikke et forsøg på at mistænkeliggøre eller kriminalisere alle muslimer i verden. Men man bør ikke glemme, at islamisternes forbrydelser har kostet langt flere muslimer end vesterlændinge livet. Jeg tænker her på islamistiske overgreb på civile i Saudi-Arabien, Ægypten og en lang række andre steder. For mig at se bør de vestlige lande være lige så konsekvent afvisende over for islamisterne, som man har været over for kommunisme, nazisme og andre totalitære ideologier.«

Naiv dialog
Mehdi Mozzafari finder det forkert, når vestlige kræfter taler om at gå i dialog med anti-demokratiske islamister. I stedet vil han gerne vende sagen rundt:

»Man taler ofte om at støtte de moderate muslimer, men det, mener jeg, er en faldgrube. Det er nemlig meget svært at skelne en moderat fra en fundamentalist, og en moderat kan hurtigt vise sig at gå i en mere ekstrem retning. Derfor vil jeg foretrække, at man i stedet støtter de demokratiske personer i muslimske lande. Helt fejlagtig hører man af og til argumenter om, at de demokratiske kræfter jo er meget små, men hvordan havde man tænkt sig at de skulle vokse sig større uden støtte?« spørger professoren.

En dialog med fundamentalister er naiv, og det medfører kun til en officiel anerkendelse af totalitære kræfter, mener professoren. At islamister udgør en fare for de demokratiske samfund, finder han indlysende. Vestlige samfund er sårbare.

»Se selv, hvorledes flyselskaberne har det efter 11. september,« siger Mehdi Mozzafari.

Spørgsmålet er, om ikke en så konsekvent afvisning fører til et voldeligt sammenstød mellem den islamiske verden og den vestlige. Til det lyder Mozaffaris svar:

»Nej. Kampen er allerede i gang, og den foregår hver dag mellem antidemokratiske islamister og demokratier i verden. Ikke mellem samfund. Det kan blive det vigtigste politiske spørgsmål i vort århundrede.«