Professor: Avisdøden en katastrofe for debatten

Det er ikke nogen nyhed, at de store dagblade falder i oplag. Men det er en »katastrofe« for den offentlige debat, at avisernes opinionssider dermed mister læsere, siger professor Anker Brink Lund i et nyt interview.

Professor i medieledelse på CBS, Anker Brink Lund. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke små, forsigtige udmeldinger, der kommer fra Anker Brink Lund, professor i medieledelse på CBS, i et nyt interview til Politiken. De store dagblades fald i oplag gennem de senere år har ifølge ham store konsekvenser for den offentlige debat, eller det han kalder »den informerede debat«. 

Mere specifikt begræder professoren, at den særlige måde, som opinionsstoffet skrives på, mister læsere. Opinionssiderne med kronikker og læserbreve sikrer, at læserne får nuancerede fremstillinger af forskellige problemstillinger .

- På avisernes opinionssider brydes danskernes redigerede meninger om stort og småt hver dag – om alt fra multimedieskatten til Muhammedtegningerne. Den ene dag kan jeg f.eks. komme til orde, og den næste dag kan andre tage til genmæle, vel at mærke foran et publikum, avisens læsere. Læserne kan så selv bruge de redigerede meninger og argumenter i deres hverdag, når de taler med andre. Det vil sige, at der er en multiplikatoreffekt. Det er en del af det, man kalder det deliberative demokrati, hvor vi taler med hinanden – altså et samtaledemokrati," siger han til Politiken. 

Anker Brink Lund langer i interviewet ud efter måden, der skrives nyheder på, og måden der føres debatter på i TV og Radio. Ofte er journalisterne kun skolede i, at enhver nyhed eller ethvert program skal indeholde en person, der er ekstremt meget for et emne, og en der er ekstremt meget imod et emne. Resultatet er, at det journalistiske indhold udelader gråzonerne i problemstillingerne. 

Folk vil ikke betale for nyheder

Hvis aviserne vil undgå at uddø, bør de indse, at læserne ikke længere gider at betale penge for nyheder ifølge Anker Brink Lund.

- De (læserne, red.) oplever, at det de får i den ene avis, i virkeligheden ikke er meget forskelligt fra det, de kan læse på nettet eller i en anden avis. Og slet ikke så meget bedre, at de vil give 4.000 kroner om året for det.
 
Alligevel har aviserne valgt en forretningsmodel, hvori de satser på netop nyhederne, som de mener skal drive forretningen, mener professoren, som vurderer, at aviserne har glemt, hvad folk er villige til at betale for: opinionsstoffet, som i højere grad skal danse pardans med nyhederne. 
 
- Dagbladene skal blive bedre til at blande news og views på en relevant måde – for læserne vel at mærke, siger han. 
 
De store aviser overlever

Selv om Anker Brink Lund mener, at dagbladenes oplagstal stadig vil falde, så tror han ikke, at aviser som Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken vil uddø. Han mener dog, at det overordnet set får konsekvenser for vores demokrati, at færre læser avis, fordi den offentlige debat kan blive for opsplittet. 

- Faren er, at Danmark får en A- og en B-offentlighed; nogle, der så at sige sætter dagsordenen og er meget optaget af debatten og fællesemnerne, og andre, der i virkeligheden kun interesserer sig for det, der vedrører deres egen lille verden.