Professor anbefaler advokatundersøgelse af københavnsk borgmester: »Hvis beskyldningerne er sande, kan hun ifalde strafansvar«

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) bliver udsat for så voldsomme beskyldninger af medarbejderne i sin forvaltning, at straffeloven kan komme i spil. Derfor vil et fornuftigt første skridt være at sætte gang i en uafhængig advokatundersøgelse, mener juraprofessor.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Listen over beskyldninger er lang og strækker sig fra dårlig ledelse til paragraffer, der er underlagt strafansvar.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i Københavns Kommune er under voldsomt angreb fra sit eget embedsværk, som først gennem Djøf og HK sendte et åbent brev, hvor i 2.000 medarbejdere udtrykte bekymring over »dybt problematisk politisk ledelsesstil«. Dernæst fortalte anonyme medarbejdere i B.T., at borgmesteren »mobber og chikanerer sine medarbejdere«, og nu har Borgerrådgiveren i Københavns Kommune modtaget en anonym henvendelse, som ikke blot handler om problematisk ledelse og dårligt arbejdsmiljø.

»Der er meget, meget alvorlige beskyldninger i den henvendelse. Under nogle punkter fremstår hun som jo nærmest som psykopat, under andre beskyldes hun for overtrædelser underlagt strafansvar,« siger Frederik Waage, som er professor og ekspert i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.

Han understreger, at der er tale om beskyldninger i en anonym henvendelse. Han mener, beskyldningerne har åbenbar interesse for offentligheden, men samtidig mener han ikke, at man med nogen rimelighed kan drage konklusioner på baggrund af dem.

»Det er en anonym henvendelse, og man er nødt til at gå kritisk til de her oplysninger,« siger professoren.

Derfor forestår der nu en dokumentationsopgave. Hvor meget er »et forsøg på karaktermord«, som Cecilia Lonning-Skovgaard selv kalder det, og hvor meget kan rent faktisk dokumenteres?

Torsdag erkendte Cecilia Lonning-Skovgaard overfor Politiken, at der har været episoder, hvor hun er gået over stregen over for visse medarbejdere i sin forvaltning, og at hun vil søge professionel hjælp for bedre at kunne håndtere pressede situationer fremover. Men hun afviser det samlede billede af anklagerne.

Intet snigløb på forvaltning

Ifølge Frederik Waage kan det blive nødvendigt med en uafhængig advokatundersøgelse for at få alle beskyldningerne gennemgået, og af samme grund begynder han sin gennemgang af beskyldningerne ved netop involveringen af eksterne advokater.

I henvendelsen til Københavns Kommunes whistleblowerordning beskyldes Cecilia Lonning-Skovgaard for at bruge eksterne advokater til at lægge pres på sin forvaltnings administration i forhold til, hvad der skal og ikke skal gives aktindsigt i. Et snigløb på sin egen forvaltning, er det blevet kaldt.

Det er et forhold, som Cecilie Lonning-Skovgaard allerede har undskyldt for, men Frederik Waage ser faktisk ikke de store problemer i forhold til redegørelsen.

»Når man ser på, hvad Københavns Kommune – og andre kommuner i øvrigt – bruger af midler på eksterne advokater, så har jeg svært ved at se problemet,« siger han.

»Det kan godt være, hun skulle have ladet hendes administration bestille undersøgelsen, i stedet for at hun gjorde det på egen hånd. Men det i sig selv anser jeg ikke for nogen specielt graverende fejl i sagsbehandlingen. I hvert fald ikke juridisk set. Hvordan bestillingen så opfattes psykologisk af hendes embedsmænd, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men når eksterne advokater involveres i en konflikt, er det selvfølgelig sjældent udtryk for enighed eller harmoni,« påpeger professoren.

Redegørelsen fra DLA Piper bakker i øvrigt op om forvaltningens praksis for aktindsigt.

»Det er DLA Pipers klare anbefaling, at borgmesteren ikke bistår i forbindelsen med behandlingen af aktindsigtssager, idet borgmesteren kan være inhabil i forhold til sagsbehandling i medfør af forvaltningslovens § 3 og i kraft af sin position skal afstå fra at behandle konkrete sager efter den kommunale styrelseslov § 31, stk. 3,« står der i redegørelsen.

»Selve redegørelsen er der ikke en finger at sætte på. Det er ikke rocket science, men det er en grundig gennemgang af reglerne for behandling af aktindsigt,« siger Frederik Waage.

»Der er så også beskyldninger om, at en af advokaterne bag redegørelsen er ægtefælle til en tidligere Venstre-byrådspolitiker, men jeg kan ikke se nogen habilitetsproblemer i redegørelsen, og Mikala Berg Dueholm, som der er tale om, har undervist i offentlig ret på universitetet i en årrække. Hun har utvivlsomt kompetencerne til den opgave,« siger Frederik Waage.

Hvor har fagforeningerne været?

Til gengæld er andre beskyldninger ganske alvorlige. En del af dem handler om dårligt arbejdsmiljø, og der er også beskyldninger om diskrimination af gravide, hvilket strider imod ligebehandlingsloven.

»Hvis det kan dokumenteres, vil det givetvis kunne føre til et påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet lægger i høj grad vægt på det psykiske arbejdsmiljø og vil skride ind, hvis der virkelig er hold i disse her beskyldninger,« siger Frederik Waage:

»Og man må vel også – hvis forholdene virkelig skulle være som beskrevet – forvente, at der ligger fagforeningssager. Borgmesterforvaltningen beskrives jo som præget af et helt utroligt dårligt arbejdsmiljø, og det forekommer mærkeligt, hvis fagforeningerne ikke har været involveret.«

Det er der dog umiddelbart ikke meget, der tyder på. Berlingske har været i kontakt med Djøf – ud over fyringen af direktør med ansvar for jobcenter, Marianne Sørensen, og fyringen af forvaltningens administrerende direktør, Line Nørbæk, kan Djøf ikke umiddelbart komme i tanke om sager i Cecilia Lonning-Skovgaards forvaltning.

De mest alvorlige beskyldninger imod Cecilia Lonning-Skovgaard kan få endnu mere alvorlige konsekvenser end påbud fra Arbejdstilsynet og sager med fagforeninger. Såfremt beskyldningerne altså kan dokumenteres.

Straffeloven i spil

»Hun beskyldes tilsyneladende for i hvert fald forsøg på at manipulere tal om indvandrerkvinder for at få det til at passe med hendes egen politik. Det er meget alvorlige beskyldninger. Hvis de er sande, kan hun ifalde strafansvar,« siger Frederik Waage og henviser til straffelovens § 155 og kommunestyrelseslovens § 61.

Bestemmelserne er sanktioneret med bøde og fængselsstraf, og en overtrædelse kan tillige føre til tab af valgbarhed.

»Det er en anonym henvendelse, og det vil være meget alvorligt at beskylde nogen for, hvis det ikke kan dokumenteres,« siger Frederik Waage:

»Da dette her er en anonym henvendelse, og vi ikke ved, om der findes nogen form for dokumentation, der kan sandsynliggøre beskyldningerne, så er politi- og anklagemyndighed ikke de første, der skal se på det her.«

I stedet mener han, at en ekstern advokatundersøgelse kan være vejen frem.

»Det kan meget vel være den mest egnede måde at få de her forhold belyst yderligere på. Indtil videre har vi kun en anonym henvendelse til kommunens whistleblowerordning og altså også kommunens borgerrådgiver,« konstaterer professoren.

Men Frederik Waage er i tvivl om, hvorvidt Borgerrådgiveren har de fornødne værktøjer til at gennemføre en undersøgelse af sagsforholdet, som vil tilfredsstille de spørgsmål, sagen rejser. Derfor kan det kan blive nødvendigt med en ekstern advokatundersøgelse, mener professoren.

Fredag klokken 8.00 er der møde i Københavns Kommunes Borgerrådgiverudvalg, hvor beskyldningerne imod Cecilia Lonning-Skovgaard endnu ikke står på den officielle dagsorden.