Professor advarer mod uddannelsessnobberi

Danmark er i færd med at overuddanne unge i stedet for at uddanne dem til arbejdsmarkedet, der venter. Sådan lyder advarslen fra professor og formand for blandt andet Carlsberg, Flemming Besenbacher.

Professor Flemming Besenbacher mener, at det som følge af universiteternes høje optag er nødvendigt at oprette elitespor »for at sikre den højeste kvalitet«. Fold sammen
Læs mere

Danmark er ramt af en slags uddan­nelses­snob­beri og optager alt for mange på universiteterne, uddanner alt for mange ph.d.er og glemmer, at fundamentet under et produktionssamfund som det danske i høj grad bliver bygget af faglærte, håndværkere og teknikere. Det er nemlig en kombination af et stærkt videns- og produktionssamfund, som gør Danmark til en konkurrencedygtig spiller på den globale bane.

Nogenlunde sådan ser det danske uddannelsessystem af i dag ud ifølge professor Flemming Besenbacher. Han advarer imod, at systemet er ved at blive skævvredet, når over 30 procent af alle unge bliver optaget på et universitet, samtidig med at flere unge vælger erhvervsskolerne fra til fordel for gymnasierne.

Som professor i nanoscience på Aarhus Universitet og formand for såvel Carlsberg som Carlsbergfondet er han med egne ord »den første til at sige, at uddannelse er uhyre vigtigt«. Men, tilføjer han, så kan han »godt være bange for«, om der vil være arbejde til alle fremtidens akademikere, og at så mange studerende på universiteterne udfordrer fagligheden.

»Vi har haft så meget fokus på kvantitet, at vi nu skal til at passe på kvaliteten,« fortæller Flemming Besenbacher:

»For mig er der ingen tvivl om, at det høje optag af studerende har ført til et generelt fald i uddannelseskvaliteten på universiteterne. Når vi lukker så mange ind, er vi nødt til at tilpasse undervisningen derefter. Før blev den måske tilrettelagt efter de bedste 10, 15, 20, 25 procent. I dag er der måske en tilbøjelighed til at tilpasse den til alle studerende, herunder også de 25 procent dårligste. Det betyder et kvalitetsfald.«

Som Flemming Besenbacher ser det, bør kun 20-25 procent af en årgang blive optaget på en lang videregående uddannelse. Som han siger, så er »smertegrænsen nu nået«.

»Nogle af de unge, der i dag kommer ind på universiteterne, ville nok være bedre tjent med en kortere og mere målrettet erhvervsuddannelse.«

Ifølge Flemming Besenbacher er det på grund af det høje optag nødvendigt at oprette elitespor på universiteterne »for at sikre den højeste kvalitet«. De studerende, der har evnerne og ønsker at bruge 50-60 timer om ugen på at dygtiggøre sig i deres fag, skal have lov til det, understreger han. De skal også have lov til at tage flere kurser og »komme hurtigere igennem, hvis de vil det«.

»Har vi ikke kandidater på det allerhøjeste internationale niveau, henter virksomhederne dem bare andre steder i verden. Vi lever i dag i en global verden med fri bevægelighed, og virksomhederne kigger ikke så meget på passet. De kigger først og fremmest på kompetencerne,« siger Flemming Besenbacher og tilføjer, at der er en tendens til, at de danske universiteter i dag »i alt for høj grad stadig uddanner til den offentlige sektor«.

Dygtige håndværkere vigtigst

Skævvridningen begynder i ungdomsuddannelserne. Når unge vælger gymnasier til og erhvervsskoler fra, falder fagligheden på erhvervsskolerne endnu mere, og »så vil de dygtigste da ikke gå dér«, lyder det fra professoren.

»Vi skal huske, at er der én ting, der også er vigtigt for dette samfund, så er det dygtige håndværkere. Vi er i en situation, hvor vi meget vel kan komme til at mangle håndværkere og andre faglærte. De holder produktionssamfundet i gang, og er vi ikke et konkurrencedygtigt produktionssamfund, så overlever vi ikke,« siger han.

Er det uddannelsessnobberi?

»Ja, forstået på den måde, at generelt bliver en lang videregående uddannelse opfattet som finere end håndens arbejde. Det skal vi have gjort op med. Vi skal have lige stor respekt for smeden som for akademikeren,« mener Flemming Besenbacher:

»Lang uddannelse er ikke bare lig med bedre job, bedre løn og så videre. Det nytter ikke at få en lang videregående uddannelse, hvis der ikke er relevante jobmuligheder. Når jeg ser på min egen generation, er der rigtigt mange håndværkere, der er dygtige, intelligente og har en indtægt og en livskvalitet fuldt på højde med mange akademikeres.«

Flemming Besenbacher er fortaler for, at udbuddet af studier på universiteterne bliver begrænset. Akkrediteringsrådet har godkendt alt for mange uddannelser, og der bliver derfor tilbudt alt for mange specifikke uddannelser. I stedet efterlyser han først og fremmest kernefaglighed, men også gerne mere tværfaglighed.

»Man skal styrke kernefagligheden. Verden ændrer sig så hurtigt, at man konstant er nødt til at kunne lære nyt, og det gør man bedst ved at have kernefagligheden i orden. Ikke ved at specialisere sig for tidligt,« mener han.

På samme måde som med optaget på universiteterne mener Flemming Besenbacher, at der også bliver uddannet for mange ph.d.er. Antallet er steget med mere end 100 procent siden 2002, fortæller han.

»Det er for mange. Jeg vil tro, at 20 procent af dem ikke har en tilstrækkeligt høj international kvalitet. I dag er det således, at op mod halvdelen af de medicinske kandidater bliver ph.d.er. Undskyld mig, men det har vi simpelthen ikke talentmassen til i Danmark,« siger han.

Regeringen vil se på ph.d.-indsatsen

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) fortæller, at regeringen allerede har droppet en tidligere målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse.

Han tilføjer, at regeringen næste år vil »se nærmere på ph.d.-indsatsen«.

»Jeg er som udgangspunkt enig i, at vi skal se nærmere på, om vi uddanner det rigtige antal ph.d.er, og om de er, som de skal være. Er det for eksempel nødvendigt, at så mange inden for det medicinske område tager en ph.d.,« spørger ministeren.

Flemming Besenbacher taler om, at håndens arbejde er blevet glemt på bekostning af hjernens arbejde?

»Det er væsentligt og vigtigt at sikre produktionsdanmark,« siger ministeren og henviser til, at de planlagte ændringer af uddannelsesbevillingerne »netop skal ses i lyset af relevans i forhold til arbejdsmarkedet«.