Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Næstved: Problemerne med at ringe 112 på Fyn og Sjælland er kort efter midnat natten til fredag blevet løst, efter at det tidligere på aftenen ikke har været muligt at slå alarm på det gængse nummer.
- Det er igen muligt at ringe til alarmcentralen på 112 fra telefoner på Fyn og Sjælland, lyder det i en beredskabsmeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Problemerne gjaldt på hele Fyn og Sjælland - med undtagelse af hovedstadsområdet. I de ramte områder måtte borgere i stedet benytte telefonnumrene 5850 0983 eller 8731 1471.
I Aarhus oplevede man dog ikke, at telefonerne drillede.
- Der er ikke nogle problemer på centralen i Aarhus, sagde vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen fra Østjyllands Politi.
Heller ikke i hovedstaden var der altså problemer med at ringe 112, oplyste Københavns Politi på Twitter.
/ritzau/