Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Pro:
Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet, lektor og studieleder på filosofi
Hvilken mulighed eller trussel kan du se i medicinsk optimering?
Videnskabsfolk kan måske nå hurtigere frem til videnskabelige resultater inden for kræftforskning og derved redde millioner af mennesker fra en smertefuld død.
Hvilken effekt kan medicinsk optimering have i fremtidens samfund?
Hvis Danmark vælger, at raske ikke må få adgang til kongnitivt optimerende medicin, mens lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig vælger at tillade brugen af disse stoffer, kan vi hurtigt falde bagud.
Hvis der fandtes en pille fri for bivirkninger, skulle folk så have lov til at tage den?
Ja, og hvis det viste sig, at det faktisk vil øge ens evne til at huske og koncentrere sig, vil jeg mene, at man moralsk set burde tage disse piller. Men i sidste ende er det selvfølgelig et demokratisk spørgsmål, som regeringen skal tage stilling til.
Contra:
Klavs Birkholm, Etisk Råd, står bag rapport om Medicinsk Optimering
Hvilken mulighed eller trussel kan du se i medicinsk optimering?
Muligheden er, at jeg kan hævde mig på andres bekostning: Jeg tager en genvej til bedre præstationer. Men det er i virkeligheden negativt, for det ender i et gruppepres
Hvilken effekt kan medicinsk optimering have i fremtidens samfund?
En hidtil uset intolerance og gruppeegoisme. Hele vores samfundsfællesskab bygger på forskellighed. Men nu starter jagten på det perfekte menneske – og dem, der ikke perfektionerer sig, er selv ude om det.
Hvis der fandtes en pille fri for bivirkninger, skulle folk så have lov til at tage den?
En optimeringspille kan aldrig være fri for bivirkninger, for de vigtigste bivirkninger er ikke i min egen krop, men i omverdenen. Det er blevet moderne at tænke som Jean-Paul Sartre: »Helvede, det er de andre!« – og lad så mig komme til.