Privatskolerne: Hver enkelt skole må tage stilling til flygtningebørn

Regeringen ser gerne fri- og privatskolerne løfte en større del af opgaven med at undervise flygtningebørn. Danmarks Privatskoleforening er klar, men ser også en række problemer.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening underviser, at de private skoler er positive over for opgaven, og at signalet også er sendt til regeringen i forhandlingerne om en fælles hensigtserklæring, der skal blive rammen for skolernes engagement. Pressefoto fra Danmarks Privatskoleforening Fold sammen
Læs mere

Landets 1.300 folkeskoler står forrest i skudlinjen, når det handler om at stå for undervisningen af flygtningebørn. Men nu opfordrer regeringen i kraftige vendinger landets 146 privatskoler og 337 friskoler til at stå ved deres sociale ansvar og løfte deres del af opgaven.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening underviser, at de private skoler er positive over for opgaven, og at signalet også er sendt til regeringen i forhandlingerne om en fælles hensigtserklæring, der skal blive rammen for skolernes engagement.

Er de danske privatskoler klar til at tage deres andel af flygtningebørnene?

»Vi har meldt politisk ud, at det er vi klar til. Som skoleforening kan vi ikke pålægge de enkelte skoler at tage opgaven. Hver enkelt skole må tage stilling til, om man vil gå ind på en ordning. Men som forening siger vi fra centralt hold, at vi bør løfte opgaven på lige fod med folkeskolerne.«

Skal man forvente, at samtlige privatskoler vil optage flygtningebørn?

»Vi taler om, at mange skoler er stoppet med elever, og mange steder er der lange ventelister. Hvis man står med fyldte klasser og ventelister, er det vanskeligt. Overvejelsen er jo, om flygtninge skal springe ventelisten over, og det er jo også muligt, at man kommer til at gå over den klassekvotient, man har meldt ud. Det er der en problemstilling i, og det skal hver enkelt skole tage stilling til.«

Lige nu forhandles om en løsning af betalingen for flygtningebørnene. Fri- og privatskolerne efterlyser faste priser og økonomisk tryghed. Samtidig frygter skolerne, at særloven om flygtninge, som åbner for, at kommunerne kan lave undervisningstilbud uden for folkeskoleloven, vil få kommuner til at fravælge fri- og privatskolerne, fordi de med den nye lovgivnings mindre stramme bånd kan lave et billligere tilbud. Fri- og privatskolerne anser loven som en mulighed for kommunerne for at presse prisen så langt ned på private undervisningstilbud, at skolerne må sige nej-tak til flygtningebørn. Privatskolerne ønsker ifølge Karsten Suhr ikke at lave overskud, men ingen skoler vil påtage sig en risiko forunderskud.

»Som forening ønsker vi en statslig finansiering, så hver enkelt skole ikke skal stå over for kommunerne og blive presset. Økonomien er vigtig, for vi kommer ikke til at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen. Vi skal ikke tjene penge på det her, men vi skal have ryddet den økonomiske usikkerhed af vejen,« siger han

Regeringen lægger i forhandlingerne også op til at skolerne skal forpligte sig til at oplyse, hvor mange flygtningebørn, de har taget. Skolerne finder det mere rimeligt, at kommunerne forpligtes til at oplyse, hvor mange børn, de har sendt på privatskole.

»Ellers ender det jo med, at vi må tage skylden, hvis vi ikke får elever. Så vil folk pege fingre ad os for ikke at ville tage socialt ansvar, selv om årsagen er, at det er kommunen, der ikke vil betale,« siger Karsten Suhr.

De frie grundskoler har 16 procent af børn i grundskolen. Kan fri- og privatskolerne tage 16 procent af flygtningebørnene?

»Jeg er forholdsvis sikker på, at man godt vil kunne skabe tilbud til det antal elever. Spørgsmålet er, om kommunerne vil sige ja til de tilbud, der kommer fra de frie grundskoler.«

Privat- og friskoler markedsfører sig ofte på stærke værdier, som får forældre til at melde deres børn ind. Men det er jo næppe værdierne, der trækker flygtningene eller hvad?

»De frie grundskoler er værdibårne. Al vores samtale og dialog med forældrene baserer sig på, at man skal dele skolens værdier. Skolerne og bestyrelserne er optagede af, at hvis man deler skolens værdier, så bliver det en succes at gå der. I denne sammenhæng er der ikke tale om forældre, der træffer et aktivt valg om at sende deres barn på en fri skole. Det er ofte kommunen, der henviser barnet, og det giver en anden entre til skolen.«

At holde værdierne op foran sig kunne ligne et skjold mod at deltage på linje med folkeskolerne i integrationsopgaven. Er det en misforståelse?

»Ja. Mit indtryk er, at vores skoler meget gerne bidrager. Vi vil gerne påtage os en opgave uanset hvilke børn, der kommer ind i vores skole. Men jeg må også sige, at netop værdierne er et argument, vi møder, når vi taler med skolerne om det. Husk på, at det er forældrenes skoler. Ikke statens eller kommunens. Det er skoler, der er skabt af forældre, der har en ide om, hvordan deres børn skal undervises og opdrages. Og de værdier har de så bygget en skole på. Det er demokratiet i den fineste udgave. Jeg taler ikke om værdier som et værn mod mennesker med andre holdninger. Men det er også vigtigt at stå vagt om det, som de frie skoler står for.«

I folkeskolen er der en ny tendens, hvor man går væk fra modtageklasserne for i stedet at sende flygtningebørn direkte i de enkelte klasser. Pointen er, at det skaber bedre integration. Vil I kopiere den model på fri- og privatskolerne?

»Nogle steder vil det passe godt. Andre steder måske ikke. Det er op til den enkelte skole at organisere sig. På en skole, hvor klasserne er fyldt op og hvor man ikke kan modtage flere uden at gå på kompromis med klassekvotienten, kan det måske være en god ide at lave en modtageklasse i kombination med andre tiltag, der skal sikre integrationen i den almindelige dagligdag. De steder hvor man måske har plads i klasserne, kan det med den rigtige hjælp og støtte måske give god mening at lade flygtninge blive optaget i klasserne.«

Hvilken model anbefaler I?

»Jamen, der er forskellige holdninger til det her, og der er også forskellige muligheder.  Der er ny lovgivning på vej, som gør det muligt for kommunerne at etablere undervisning af udenlandske børn uden for folkeskoleloven. Hos nogle eksperter er holdningen, at modtageklasser er det eneste rigtige. Andre siger der modsatte. Personligt tror jeg, at det er vigtigt, at hvis man har modtageklasser, at man så også har integrationstilbud, der sikrer at flygtningebørnene også er sammen med de danske børn i dagligdagen.«

Kan fri- og privatskoler løfte en integrationsopgave og samtidig opretholde de meget høje standpunkter, som mange skoler markedsfører sig på i lokalområderne?

»Jeg tror ikke, at det her handler om karaktergennemsnit. Det handler om at hjælpe andre. Det tror jeg, at for langt de fleste, for ikke at sige alle, går forud for karaktergennemsnittet. Jeg tror ikke, at de private skoler er nervøse for at få børn ind, som ikke fagligt er på niveau som de øvrige aldersvarende. Flere undersøgelser viser, at private skoler er meget dygtige til at løfte det faglige niveau også hos svage børn. Så jeg kunne godt forestille mig, at flygtningebørnene er på niveau med de andre, når de forlader skolen igen.«