Privatskoler tøver med at optage to- sprogede elever

Københavns Kommunes plan om at sprede tosprogede elever til privat- og friskoler går ikke så hurtigt som forventet. Kommunen satser på at finde det dobbelte antal inden næste skoleår.

Fatima Labrouzi har valgt at sende sin søn Bassim på Friskolde. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Københavns Kommunes stort anlagte forsøg på at sprede sprogsvage tosprogede børn til privat- og friskoler med overvejende danske elever har fået en træg start. Ambitionen var at finde ti friskoler, som hver vil tage fem tosprogede skolebørn ind i børnehaveklassen til sommeren 2008. Men kun fem skoler har meldt sig.

Men Børne- og ungdomsborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), vil ikke kalde projektet en fiasko. Tværtimod.

»Vi havde sat os et mål på 50 pladser. Indtil videre har vi 25, og det er i sig selv en succes. Og så tror jeg på, vi kan få flere skoler med i løbet af efteråret.« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Ordningen er frivillig for skolerne, og kommunen betaler skolepengene for de ressourcesvage familier i en kortere årrække.

Søren Hegnby, chef for integrationsområdet under børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, har ikke opgivet at få flere privat- og friskoler med.

»Der er nogle bestemte skoler, jeg gerne så henvendelser fra. Det er f.eks. Zahles Skole, som vi ikke har hørt fra. Jeg ville gerne have dem i spil, fordi det er den korrekte type skole, som også ligger centralt.« siger Søren Hegnby.

Skoler med lav andel af tosprogede elever og høj kvalitet er særligt interessante. Skolerne skal også helst have en vis størrelse, fordi de så bedre kan tage flere børn ind påén gang, og kommunen dermed også får mere ud af at efteruddanne lærerne til at undervise tosprogede, oplyser Søren Hegnby.

Rektor på Zahles Gymnasieskole, Caj Olsen, er på nuværende tidspunkt ikke parat til at deltage.

Vi har taget vores del
»Vi føler, at vi har taget den andel af elever, vi er gearet til. Vi har omrking 12-15 pct. tosprogede elever og det, synes jeg, er meget pænt. Men der er skoler med næsten ingen tosprogede elever, så jeg synes, at de må tage deres del af slæbet før os,« siger han og henviser til, at andre skoler ikke tager deres andel.

Fire skoler har med sikkerhed meddelt, at de er interesserede. Det drejer sig om Bordings Friskole, Nørrebro Lilleskole, Øbro Fri Skole og Landsbyskolen på Amager. Desuden er Ingrid Jespersens Gymnasieskole i dialog med kommunen om projektet.

Leder Bent Colerick er positiv over for projektet, men understreger samtidig, der er nogle problemer, der skal løses, før skolen kan deltage.

»Vi skal kunne tage ordenligt imod de nye elever. Vi skal have lærere, der er gearet til at undervise ressourcesvage, tosprogede børn. Det har vi ikke været tidligere, men vi vil arbejde sammen med kommunen for at løse det,« siger Bent Colerick fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Kurt Ernst, der er formand for Danmarks Privatskoleforening, tror ikke, at det er på grund af manglende vilje til at deltage, at kommunen ikke har hørt fra flere skoler. »Det tager tid at skaffe plads til eleverne, det er i høj grad et logistikproblem. Overordnet er privatskolerne meget interesseret i at hjælpe med integrationen,« siger Kurt Ernst.