Privatskoler kan bortvise elever på grund af forældrene

De stadig mere populære privatskoler har videre rammer for bortvisning af elever end folkeskolen. En sag fra en privatskole viser, at det er dybt problematisk for børnenes tarv, mener Børnerådet.

»Der har aldrig været et eneste problem med vores ældste søn, og vores yngste var allerede efter aftale på vej ud af skolen, da vi fik brevet med advarslen,« siger Birgitte, forælder til to drenge, hvoraf den ældste risikerer at blive smidt ud af den private skole, Bernadotteskolen, pga. uenigheder, der intet har at gøre med ham. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Børn kan blive smidt ud af privatskoler og friskoler, når forældrene opfattes som besværlige – også selv om skolen intet har at udsætte på børnenes opførsel eller indsats i skolen.

Sådan er virkeligheden for forældrene og de knap 110.000 danske skoleelever, der går på de populære privatskoler, som har udstrakt frihed til selv at bestemme, hvilke elever de vil have og ikke have.

Som Berlingske kan fortælle i dag, har den private skole Bernadotteskolen i Hellerup advaret et forældrepar om, at deres ældste søn risikerer bortvisning, hvis forældrene efter skolens opfattelse »udviser nogen form for illoyalitet eller uordentlig tone«. Det på trods af at skolen ikke har oplevet problemer med drengen, men at det i stedet drejer sig om en strid mellem skolen og hans forældre om håndteringen af lillebroderens fortsatte skolegang.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, kritiserer, at barnet »bliver taget som gidsel« i en strid mellem de voksne.

»Det virker skørt at kunne bortvise et barn, som overhovedet ikke har givet anledning til bortvisning. Når sagen ikke vedkommer barnet, er det fuldstændig urimeligt – også i forhold til FNs børnekonvention – at træffe en beslutning, som går ud over barnets tarv. Det virker vanvittigt,« siger Per Larsen, der understreger, at han ikke tager stilling i den konkrete strid mellem forældreparret og Bernadotteskolen, men udtaler sig generelt om problemstillingen.

»Jeg ved godt, at man kan møde modsatrettede synspunkter, og at folk kan blive meget sure og vrede på hinanden, men det er børnenes vé og vel, der er på spil. Hvorfor søren skulle man begynde at smadre børnenes opvækst, fordi man ikke kan enes?« siger Per Larsen.

Ikke ulovligt

Siden 1960erne er elever år for år sivet fra folkeskolen til de stadig mere populære privatskoler og friskoler. I år 2000 gik 12 procent af skoleeleverne på en fri grundskole, mens andelen sidste år rundede 16 procent. Og der har været flere sager, hvor børn er blevet bortvist fra privatskoler med kort eller ingen varsel. Striben af sager har fået Folketingets Ombudsmand til at fastslå, at børns ret til at blive hørt og inddraget også gælder for elever på privatskoler, som skolerne ønsker at bortvise eller udskrive.

Men det er ikke ulovligt for privatskolerne at bortvise elever på grund af forældrenes optræden. Det har en dom fra byretten i Viborg slået fast, hvor konklusionen var, at en friskole godt måtte bortvise børn på grund af en konflikt med forældrene.

Derfor er det også inden for lovens rammer, når Bernadotteskolen har advaret et forældrepar om, at deres ældste søn kan bortvises pga. en konflikt der handler om forældrene. En folkeskole havde dog ikke haft mulighed for at udskrive et barn, de ikke har oplevet problemer med, oplyser Undervisningsministeriet.

I folkeskolen kan man godt samarbejde

Selv om privatskoler ikke er forpligtede til at følge forvaltningsloven, anbefaler Danmarks Privatskoleforening, der organiserer skoler med i alt cirka 55.000 elever, at skolerne følger det offentliges regler for høring. Det forklarer sekretariatschef i Danmarks Privatskoleforening, Søren Lodahl, der vurderer, at privatskoler cirka fem-ti gange årligt søger foreningens rådgivning i sager, der kan ende i bortvisning eller udskrivning af elever.

»Skolerne bør agere, som om de er underlagt de samme regler som det offentlige. For så sikrer man, at der er en dialog, og at eventuelle sanktioner bliver varslet. På et tidspunkt i processen vil forældre få at vide, at hvis det her problem ikke løses, så risikerer skolen og forældrene at måtte afbryde samarbejdet. Vi tilstræber minimum en advarsel,« forklarer Søren Lodahl.

I folkeskolen kan det dog godt lade sig gøre at samarbejde om et barn, selv om skolen og forældrene har været oppe at toppes om en anden sag. Det mener Claus Hjortdal, der er formand for skolelederne i folkeskolen:

»Det kan være svært, men vi er forpligtede på en anden måde end friskolerne. Hvis børnene bor i skolens distrikt, så har de ret til at gå på folkeskolen. Så tager vi den professionelle hat på. Det er vilkårene, og det har vi levet fornuftigt med i mange år. Hvis barnet trives, er det da en forbrydelse at tage barnet ud af skolen, fordi man er uenig med forældrene.«