Private skoler for indvandrere dumper

Undervisningen på godt hver fjerde privatskole med overvægt af indvandrere har været mangelfuld.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En lærer kan ikke tilstrækkelig dansk, der er intet fysiklokale, og der er manglende undervisning i både idræt og flere håndværksfag. Sådan lyder en række eksempler på problemer for en håndfuld danske indvandrertunge privatskoler fra de seneste år.

En gennemgang af myndighedernes tilsyn viser, at fire ud af 15 undersøgte privatskoler, hvor over 60 procent af eleverne er indvandrere eller efterkommere, har fået påbud fra myndighederne om at rette op på undervisningen, fordi den ikke »står mål med, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen«.

Til sammenligning har alle de eksisterende privatskoler med en overvægt af elever med dansk herkomst bestået myndighedernes kontrol uden at få påbud. Sammenligningen er lavet af Berlingske Research på baggrund af en opgørelse over resultater fra samtlige af Skolestyrelsens tilsyn med i alt 101 privatskoler fra 2006 frem til sommeren 2010.

Skolernes problemer findes ofte i de praktisk-musiske fag. På én skole var en musiklærers dansk for dårligt, mens der på en anden skole hverken blev undervist i idræt, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller træsløjd i indskolingen. På en tredje havde lærerne for lidt viden om naturvidenskab.

»Jeg kan godt ærgre mig over, at der netop er tale om skoler med en stor andel af indvandrere, fordi de har en stor integrationsopgave at løfte. Det kunne man godt frygte, at de ikke har kunnet leve fuldt op til, når nu undervisningen ikke har været i orden,« siger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Uheldig systematik

Ifølge Dansk Friskoleforening, hvor de fire skoler er medlemmer, er der slet ikke tale om en uheldig systematik. I stedet skyldes den løftede pegefinger over for indvandrerskolerne, at tilsynet med netop indvandrerskoler er mere intensivt, mener foreningens formand.

»Det er klart, at når man (Skolestyrelsen, red.) igen og igen kommer ud på skolerne, så er der større sandsynlighed for, at man finder noget,« siger Ebbe Liliendal, formand for Dansk Friskoleforening.

Han mener tværtimod, at skoler med en stor andel af indvandrere har et meget stærkt fokus på de boglige fag af hensyn til børnenes videre uddannelsesforløb og et skarpt fokus på integration.

»De skoler har et forøget timetal i dansk, matematik og engelsk. De lægger ekstraordinær vægt på dansk for to-sprogede,« siger formanden.

Skolestyrelsen afviser, at man skulle føre særligt intensivt tilsyn med bestemte grupper af skoler.

»Vores tilsyn er skruet sådan sammen, at vi kigger på alle skoler på samme måde. Vi behandler ikke bestemte skoler anderledes,« siger Anders Andersen, der er chef for Skolestyrelsens friskoleenhed.

To af de fire skoler, der har fået påbud om at sikre en bedre kvalitet i undervisningen, har imidlertid været udsat for et ekstra grundigt tilsyn. Det gælder Calamus Privatskole og Øresunds Internationale Skole, der begge ligger i København.

»Tilsynet var i starten ikke voldsommere end andre steder. Og jeg må sige, at det tidspunkt, hvor tilsynet blev skærpet, var der også en god grund til det. Nogle steder var undervisningen ok, men flere steder var den altså ikke god nok,« siger Merete Brydensholt, der var konstitueret skoleleder på Calamus, da det skærpede tilsyn begyndte.