Private penge i nye veje og letbaner

Et flertal i Folketinget vil have åbnet op for privatfinansiering af nye veje og baner, da den offentlige kasse er tom.

Danskerne får måske om få år mulighed for at køre på privatfinansierede veje og broer eller hoppe om bord på privatfinansierede letbaner. Regeringspartierne vil nu forsøge at få realiseret de såkaldt offentlig-private-partnerskabsmodeller (OPP) i stor skala og dermed tage hul på en ny æra, hvor private investorer finansierer og driver et trafikanlæg i milliardklassen i op til 30 år mod betaling fra kommuner og brugerne.

Forslaget har på forhånd flertal i Folketinget, og blandt de første projekter på OPP-listen står en fast forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund, letbaner i Århus og Storkøbenhavn samt en østlig omfartsvej via en havnetunnel i København.

Baggrunden er, at de offentlige anlægsbudgetter vil være under voldsomt pres i de næste mange år som følge af den økonomiske krise.

Kassen er tom

Efter at der inden for det seneste halvandet år er blevet disponeret over 97 mia. kr. til nye veje og baner, er kassen til yderligere trafikinvesteringer nu gabende tom. Og uden alternative finansieringsmodeller må mindst tre af de fire projekter udskydes til efter 2020, forudser Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

»Vi har talt meget om OPP i de sidste ti år men ikke kommet ud over rampen. Men nu har OPP fået en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget, og vi vil derfor have undersøgt, om det kan lade sig gøre at lave en privatfinansieret model for i første omgang de to grydeklare projekter, letbanen i Århus og broen over Roskilde Fjord. Alternativt må vi se på en finansieringsform som ved Storebæltsforbindelsen,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Men tror du, at bilisterne er parat til at betale broafgift?

»Jeg tror godt, at folk vil betale en beskeden brugerbetaling på 10-20 kr. mod til gengæld at spare tid og undgå at sidde fast i bilkøerne,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Presset økonomi

Det er bl.a. Finansministeriet, der indtil nu har blokeret for OPP-finansiering af infrastruktur­projekter i stor skala, men de Konservatives trafikordfører, Henriette Kjær, siger, at den pressede økonomi har ændret på den situation.

»Hvis staten selv kunne skaffe finansieringen til et vejprojekt, uden at private investorer skulle tjene penge på det, ville det være billigere for samfundet. Men vi har ikke nogen skattekroner. Til gengæld har vi nogle nyttige projekter, som vi meget gerne vil gennemføre, og derfor er tiden nu inde til at afprøve modeller for privatfinansiering ,« siger Henriette Kjær.

Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke er positiv:

»Det er bare med at komme i gang. Der er hårdt brug for alle fire projekter,« siger han.

Blandt potentielle investorer siger ATPs chef for infrastrukturinvesteringer, Ulrik Weuder, at de fire konkrete projekter ikke adskiller sig væsentligt fra de udenlandske infrastrukturanlæg, som ATP har investeret i.

»Vi er altid interesseret i at kigge på rigtigt gode forretninger. Men hvis vi skal eje eller drive en koncession af en infrastrukturinvestering i 30 år, er det vigtigt med bred politisk opbakning og gode rammebetingelser. Derudover er vores erfaringer fra udlandet, at den største effekt kan opnås, når den, som skal eje eller drive anlægget, også er med til at definere, hvordan projektet skal se ud,« siger Ulrik Weuder.