Privatdetektiver gør politiarbejde til forretning

Konkurs- og forsvarsadvokater bruger privatdetektiver til at efterforskning, som politiet ikke kan eller vil tage sig af. Markedet for privat efterforskning er meget stort, lyder vurderingen.

Tegning: Bob Katzenelson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af Danmarks kendte forsvarsadvokater Thorkild Høyer benytter sig af private efterforskere eller privatdetektiver, når politiets evner eller ressourcer ikke rækker til at opklare straffesager. Det samme gør en af landets højprofilerede konkursadvokater Pernille Bigaard, som hyrer privatdetektiver for at efterspore fallenter, som har gemt sig selv eller deres værdier væk for kreditorerne.

»Ofte er det sådan, at politiet ikke har de nødvendige ressourcer. Så er det en god ide at bruge private,« siger Pernille Bigaard, som er formand for Foreningen af Insolvensadvokater. Hun har bla. sendt privatdetektiver til London for at lede efter en fallent og til Tyskland for at lede efter luksusbiler gemt i P-huse.

Thorkild Høyer, som var forsvarer for en af de tiltalte i terrorsagen fra Glostrup, bruger privat efterforsker, hvis politiet ikke vil undersøge et forhold.

»Jeg har haft en tidligere kriminalkommissær fra Rejseholdet til at hjælpe. Selvom jeg gentagne gange bad politiet om at efterforske et forhold, så ville de ikke,« forklarer han.

»Den private efterforsker talte med forskellige personer, som politiet ikke havde gidet afhøre, og efterforskningen støttede min klient i, at han talte sandt.«

Thorkild Høyer bruger også privat efterforskning til at kontrollere politiets oplysninger. I Glostrup-sagen efterforskede han selv en stor mængde teledata og beviste i retten, at hans klient ikke kunne befinde sig, hvor politiets påstod, han befandt sig. Thorkild Høyer opdagede nemlig, at der var fejl i en telemast.

I Glostrup-sagen efterforskede Thorhild Høyer selv teleoplysningerne, men siger:

»Nogle gange kan det være meget kompliceret, og i de tilfælde kan man godt få brug for efterforskningsbureauer som Parsifal,« siger han.

Retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, mener ikke, de private efterforskere er et problem, så længe de kun supplerer politiets arbejde.

»Det er til alle tider politiets opgave at efterforske kriminalitet. Den grænse må vi aldrig rykke. Ser politiet dog ingen grund til at gå videre med sagen, vil jeg ikke forhindre private aktører i at gå videre.«

Detektivbranchen er traditionelt præget af ansigtsløse personer, der opererer under radaren. Omtalte Parsifal har bl.a. tidligere politimand fra Rejseholdet og Europol, Jan Jarlbæk og bagmandspolitiets tidligere operative chef, Henning Hansen på lønningslisten, Selskabet tilbyder privat efterforskning til forsvarsadvokater og konkursadvokater i sager om industrispionage og økonomisk kriminalitet.

»Området er præget af skæg og blå briller. Vi vil gerne afmystificere branchen og signalere, at vi er folk med langvarige uddannelser og politimæssig baggrund, som har valgt at gå ind på markedet og skabe en forretning,« siger Jan Jarlbæk, som er adm. direktør i Parsifal.

De gode tilkendegivelser om detektivernes faglighed er dog ikke nok til at overbevise Trine Bramsen, som gerne så, at branchen gjorde mere for at sikre, at detektiverne altid arbejder inden for lovens rammer.

» Det vil være oplagt, at branchen selv laver et etisk kodeks eller en mærkningsordning, så vi ved, at de som agerer privatdetektiver i Danmark, har uddannelsen i orden, og arbejder inden for lovens rammer.«

Dansk Politiforbund er meget lidt begejstret for konkurrencen fra den private sektor: »Det er jo et retssamfund, vi lever i. Det er jo ikke en bananrepublik. Udgangspunktet må være, at det er politiet, der laver politiopgaver og ikke et privat firma, som man betaler sig fra at yde en service. Det er en meget forkert glidebane, man er ude på,« siger Claus Oxfeldt, som er formand for forbundet.

»At advokaterne bruger private efterforskere dokumenterer jo bare det, vi har sagt i årevis, nemlig at politistyrken ikke har den normering, vi bør have i et retssamfund. Danmark er blandt de lande i Vesteuropa, som har færrest politifolk pr. tusinde indbygger, og det er noget som politikerne må tage sig af. Sverige har f.eks. 20.000 politifolk mod 10.700 i Danmark.«

»Men jeg synes fandme ikke, det er en vej at gå, at andre, der skal overtage vores opgaver. Det er en myndighedsopgave at foretage efterforskning mod andre personer med tavshedspligt og andre forpligtelser. Der er ikke noget, der kan overbevise mig om det modsatte,« siger Claus Oxfeldt.

Claus Oxfeldt skal dog ikke regne med at få støtte fra regeringen lige foreløbig

»Vi skal sikre os, at de detektiver som agerer i Danmark, overholder lovens rammer. Bliver dette et problem, vil jeg ikke afvise lovgivning på området, men vi har ikke disse planer aktuelt.«

Det er mere end ti år siden, at det private firma Institut for Sikring og Tryghed (IST) ligesom Parsifal tilbød privat politiarbejde i større stil. Også dengang i 2001 reagerede politiet negativt:

»Det var en af de værste dage i mit liv. Der var en massiv mediestorm, og jeg blev vækket af morgenradioavisen. Hold da fast, jeg fik tæsk den dag!«

Sådan husker IST’s indehaver Steen Brahe Bonke dagen, da nyheden om hans private efterforskningsfirma nåede medierne.

Han solgte siden IST til KommuneForsikring, som dog mere eller mindre nedlagde den operationelle aktivitet.