Privat velfærd møder udfordringer

Der er potentiale for mere udlicitering af »kolde hænder«, men det kræver både ændret praksis i kommuner og det vil også berøre de »varme hænder«, lyder det fra eksperter.

ISS estimerer, at der kan udliciteres opgaver indenfor den ikke-borgernære velfærd - for eksempel rengøring - for omkring 100 mia. kr. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Der er et potentiale for at lade private virksomheder overtage opgaver inden for den ikke-borgernære velfærd og dermed spare staten for milliarder. Men der er også væsentlige udfordringer.

Sådan lyder det fra to professorer som reaktion på, at ISS-topchef Martin Gaarn Thomsen vil finde 12 mia. kr. til politikerne, hvis de vil lade private overtage tekniske opgaver som kantinedrift, rengøring og vedligehold i det offentlige for 100 mia. kr.

»Man kan sagtens hente nogle penge ved at udlicitere på det tekniske område, men hvis man skal hente 12 mia. – og det er jo rigtig meget – kan man ikke nøjes med det tekniske område. Så skal man bevæge dig ind på det omsorgsrelaterede område,« siger Jacob Torfing, professor ved RUC.

ISS estimerer, at der kan udliciteres opgaver indenfor den ikke-borgernære velfærd for omkring 100 mia. kr. Da offentlige regnskaber ikke opgøres efter henholdsvis tekniske og bløde opgaver, er der tale om et estimat. ISS-topchef Martin Gaarn Thomsen siger, at man kan skære omkring 12 pct. af udgifterne og dermed spare ca. 12 mia. kr.

Det er højt sat, vurderer Jacob Torfing, der forklarer, at besparelserne normalt er mellem fem og 15 pct. på det tekniske område, hvor mange opgaver allerede i dag er udliciteret eller udsat for konkurrence.

»Hvis man for alvor vil lave besparelser, skal man lave et firspring ind på den anden banehalvdel, som handler om de bløde velfærdsområder som pasning, pleje og omsorg. Det er det, som for alvor koster i det offentlige. På det tekniske område kan der dog rimelig trygt hentes økonomiske gevinster, fordi det er nemt at sikre kvaliteten. Det er sværere på de bløde områder, som handler om relationen mellem mennesker, og hvor kvaliteten ikke kan beskrives på samme måde som tykkelsen af vejbelægningen eller hyppigheden i tømningen af affaldsspande,« siger Jacob Torfing.

Kommuner skal gå i samme- retning

Produktivitetskommissionen kom i marts med en række anbefalinger, hvor en af dem var at udsætte langt flere opgaver i det offentlige for konkurrence. I februar kom det desuden frem, at Bjarne Corydon (S) har bestilt en konsulentrapport, som skal undersøge på mulighederne for, hvordan konkurrencen kan øges også inden for de bløde velfærdsområder. Hvad der kommer ud af rapporten, er endnu uvist.

Når det kommer til den tekniske velfærd ligger den store udfordring i at få landets 98 kommuner med på vognen, mener Carsten Greve, der er professor ved CBS.

»Der er helt sikkert et potentiale. Men hvis det skal indfries, forudsætter det, at alle kommuner går i samme retning, og det er svært at forestille sig. Hurdlen er, at man skal igennem 98 beslutningscentre. Derfor vil det kræve store samarbejder og store udbud på tværs af kommunerne. Den pressede økonomiske situation i mange kommuner taler dog for, at udlicitering er et redskab man vil benytte sig af på det tekniske område,« siger Carsten Greve.

Finansminister Bjarne Corydon har ikke ønsket at kommentere udmeldingen fra ISS.