Prinsgemalen i højt humør til reception på Christiansborg

Foto: Mathias Bojesen. Prins Henrik sagde onsdag farvel til sin hofchef, kammerherre Mogens Christensen. Onsdag blev der afholdt afskedsreception i Alexandersalen på Christiansborg.
Læs mere
Fold sammen

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen var i fuld vigør, da han onsdag deltog i en afskedsreception for to af sine medarbejdere.

Hofchef og kammerherre Morgens Christensen samt privatsekretær og kammerherre Kurt Bache forlader deres stillinger ved hoffet - det blev markeret med en reception på Christiansborg. Receptionen var samtidig prinsgemalens første officielle optræden siden balladen om Dronningens fødselsdag og den efterfølgende rejse til Venedig.

Den seneste tid har prins Henrik været i mediernes søgelys, efter at han meldte afbud til sin hustrus 75 års fødselsdag på grund af influenza, for dagen efter den store fødselsdagsfest at tage til Venedig på ferie.

Kilder siger til bt.dk, at prinsgemalen så glad og fornøjet ud og lignede den prins Henrik, som vi kender.

Kammerherre Mogens Christensen har gennem 17 år være Prinsgemalens loyale bindeled mellem slot og samfund. Han fyldte 70 år 1. marts, men blev lidt længere på posten, så han kunne få dronningens 75-års fødselsdag med.

Kammerherre Kurt Bache har de seneste 10 år været privatsekretær for prins Joachim og prinsesse Marie. Da han begyndte i jobbet, var det prinsesse Alexandra, der var frue på Schackenborg, og den nuværende grevinde deltog da også i onsdagens reception.

Som privatsekretær har Kurt Bache stået for at koordinere Joachims families gøremål såsom bryllup, barsel, barnedåb og de mange opgaver i ind- og udland.