Prinsens navn stadig hemmeligt

Prinsesse Alexandra vil først i sidste øjeblik før dåben overrække kongefamiliens præst en konvolut med navnene. En ting er dog sikkert allerede nu. Dronning Margrethe hjælper til med at pynte Møgeltønder Kirke før barnedåben fredag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne gang skal det foregå hjemme i sognet.

Kongefamiliens præst, kgl. konfessionarius, professor dr. theol. Christian Thodberg døber i morgen prinsesse Alexandras og prins Joachims yngste søn i sognekirken Møgeltønder Kirke henne på hjørnet af Slotsgaden.

Lige som sin storebror Hans Højhed prins Nikolai William Alexander Frederik, som blev døbt i Fredensborg Slotskirke, kan hans 75 dage gamle lillebror regne med flere navne at vælge imellem.

Christian Thodberg har sikret sig, at han ikke kommer til at tale over sig og afslører navnene i utide. Prinsesse Alexandra vil først i sidste øjeblik og hen over døbefonten give ham konvolutten med navnene.

Salmevalget hemmeligholdes, men dåbsgæsterne kan være sikre på at komme til at synge »Sov sødt barnlille« lige som ved prins Nikolais dåb den 6. november 1999. Den vil Christian Thodberg insistere på. Grundtvigs salme fra 1844 forener dåb, død og Fadervor, mener han.

For lokalkolorittens skyld gættes også på Brorsons »Op al den ting...« Tønderpræsten H.A. Brorson (1694-1764) havde nære relationer til Møgeltønder Kirke.

Døbefonten er fragtet fra København til Møgeltønder. Den kongelige døbefont af sølv fra 1671 og dåbssættet i guld med fad, gydekande og lysestager hentes fra Rosenborg Slots riddersal. Kirkens ældste stykke inventar, den senromanske døbefont er ellers nok værd at skrive hjem om.

Præsten Vilhelm Zoëga beretter i midten af 1700-tallet, at »døbestenen kan bevare vandet for forrådnelse... thi i mange år er ikke kommet frisk vand deri, og dog er det så klart, som om det nylig blev gydt deri...« På det tidspunkt var dåbsvandet ikke blevet udskiftet i 30 år.

Dronningens blomster

I dagens anledning dækkes døbefonten med blomster fra dronning Margrethes haver på Gråsten og Fredensborg Slotte. Dronningens gartnere pynter kirken efter hendes anvisninger. Sandsynligvis i efterårets kulører, men afstemt, så blomsternes farver ikke kommer i karambolage med kirkens eget farveorgie.

Prins Nikolais dåbskjole vil formentlig blive genbrugt. Hidtil var kongebørnene blevet døbt i Christian Xs dåbskjole fra 1870, men den tradition brød prinseparret og fik modeskaberen Henrik Hviid til at kreere en dåbskjole med tønderkniplinger.

Den kongelige dåb foregår ved en lukket gudstjeneste, men Møgeltønders knap 1.400 borgere skal nok blive underholdt langs ruten til og fra kirke.

Bortset fra de kongelige må de 200 dåbsgæster fra ind- og udland nemlig betjene sig af apostlenes heste. Slotsgadens toppede brolægning kan nok blive en udfordring til stiletterne. I tilfælde af regnvejr sker transporten til og fra Schackenborg Slot pr. bus. Efter dåben holder prinseparret reception for dåbsgæsterne med pindemadder fra egen kro, Schackenborg Slotskro. Om aftenen samles familien til middag.

Den 800-årige Møgeltønder Kirke forekommer stor til så lille en menighed. Den blev bygget som bispekirke under Ribe stift og er Danmarks næststørste sognekirke efter Vestervig Kirke, med plads til omkring 500 kirkegængere. Nogle mener, at selveste Ansgar byggede sin første trækirke her i 800-tallet og kristnede de første danskere.

Populær kirke

Prinseparrets indflytning på Schackenborg har gjort kirken til et tilløbsstykke for barnedåb. Thue Raakjær Jensen døber omkring 40 børn om året. Morgendagens dåbsbarn er nummer 22 i år.

Møgeltønder Kirke betjente gennem 300 år 13 generationer grever Schack. Som tak for indsatsen under svenskekrigene tildelte Frederik III 1661 feltherren Hans Schack det daværende Møgeltønderhus (Schackenborg Slot) og kirken som len. I 1970 blev kirken selvejende, og i 1978 overdrog den sidste og barnløse greve Hans Schack Schackenborg Slot til prins Joachim. Det var Hans Schacks intention på denne måde symbolsk at bringe lenet tilbage til kronen. Slægten hviler i gravkapellet fra 1763 og på kirkegården.

For dåbsgæsterne byder den 800 år gamle kirke på både noget for øret og øjet. Orglet fra 1671 er landets ældste. Romansk og gotisk farveglæde og overdådig gylden barok tager pusten fra kirkegængeren, som er vant til den protestantiske kirkes puritanske hvidhed.

Korbuernes, alterets, pulpiturernes og loftets fresko- og billedskærershow skal nok få dåbsgæsterne til både at lægge nakken tilbage og lade øjnene gå på vandring, mens de venter på dåbsbarnet.

Tøndermalerne Johan og Sønnik Sønnichsen forsynede i 1740 kirkeskibets flade træloft med en livlig tegneserie over skabelsen, korsfæstelsen og dommedag. 1700-tallets efterfølgende pietisme og 1800-tallets rationalisme skjulte i et par hundrede år både loftet og korets farvemættede malerier, men i slutningen af 1800-tallet blev kirken gennemgribende restaureret, og oven på afvaskningen og restauratøren August Wilckens egne tilføjelser kunne kirkegængerne fornøje sig med ikke alene bramfri middelalderkunst, men også spillevende greve-familiemedlemmer, gavmilde bysbørn og ham selv med. Sponsorer kendtes allerede i 1600-tallet, og de gik ikke stille med donationerne. Til ihukommelse forevigede maleren Sønnike Dethlefsen dem i kirkens pulpitur.

Mary kommer ikke

DR og TV2 transmitterer dåben i Møgeltønder Kirke fra kl. 13.00.

Og nej, ingen skal sætte næsen op efter at se kronprins Frederiks kæreste Mary Donaldsen blandt dåbsgæsterne. Det bedyrer Thue Raakjær Jensen over for Berlingske Tidende, så sandt som han er en kirkens mand - og præster må ikke lyve...