Prinsen uden kongelige nykker

Prins Richard foretrak gummistøvler og riffel frem for gallamiddage og skinnende ordener. Han døde mandag på familieslottet i Berleburg. Han blev 82.

Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da den tyske adelsmand Richard i 1968 giftede sig med dronning Ingrids og kong Frederiks mellemste datter, prinsesse Benedikte, blev han tilbudt at få titel af prins af Danmark.

»Nein, danke«, lød svaret. Dermed lagde den nye svigersøn fra begyndelsen distance til kongehuset og familien på Amalienborg.

I stedet tog han sin brud med til slottet Berleburg, en stor skovejendom i det nordvestlige Tyskland, som har været i hans families eje i århundreder.

Til slottet hører 15.000 hektar skov, og den forstuddannede prins var dybt engageret i driften.

Det var også på slottet, at den 82-årige prins Richard pludselig døde mandag aften.

Den ti år yngre prinsesse Benedikte har i årene rejst frem og tilbage mellem Tyskland og Danmark for at passe sine officielle pligter.

Parret var forældre til tre børn, Gustav, Alexandra og Nathalie. De to døtre har gjort ham til morfar fire gange.

Sønnen Gustav har ingen børn, men til gengæld har prins Richard overdraget ham ejendomsretten til slottet og de tilhørende 15.000 hektar skov.

Prins Richard har flere gange været alvorligt syg af kræft. Han blev i 2003 hasteindlagt på et lokalt sygehus nær Berleburg, hvor han skulle behandles for hudkræft.

Senere opdagede prinsesse Benediktes fysioterapeut, at prins Richard havde en ondartet knude i det ene lår.

Prins Richard og sønnen Gustav havde et tæt forhold, som blev yderligere styrket med kræftforløbet og den opslidende kemobehandling.

»Støtten fra Gustav holdt mig i live. Han kørte rundt med mig, han gav mig tøj på og hjalp mig på mange måder,« fortalte prins Richard til medierne.

Prins Richard, hvis fulde navn var Richard Casimir Karl August Konstantin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, var søn af den svenskfødte fyrstinde Margareta, som var veninde med dronning Ingrid.

Hans far, prins Gustav Albrecht, som var ritmester i den tyske hær under Anden Verdenskrig, døde på østfronten, da prins Richard var ti år.

Efter krigen rejste moren tilbage til Sverige, hvor prins Richard boede, indtil han vendte tilbage til Tyskland for at læse jura og senere forstvæsen.

I hjembyen i delstaten Nordrhein-Westfalen vil prins Richard blive husket som husherren for hele regionen, siger Bad Berleburgs borgmester, Bernd Fuhrmann, til Flensborg Avis.

»Det er klart, at han rundt om i verden måske har stået lidt i anden række, men her i byen og delstaten var det ham, der var herren i huset, og han var meget vellidt.«

Det var særligt prins Richards afslappede og jordnære attitude, der gjorde ham populær i Bad Berleburg.

»Man kunne møde ham i skoven, når man var ude at løbe. Og han talte med alle på sin vej. På den måde var han en naturglad mand, der var helt nede på jorden,« siger Bernd Fuhrmann.