Prins Joachim og Pia Kjærsgaard besøger danske soldater i Irak

Lørdag var prins Joachim og Folketingets formand i Irak på Al Asad Basen for at besøge danske soldater.

Læs mere
Fold sammen

Prins Joachim besøgte lørdag de danske soldater i Irak på Al Asad Basen, der ligger cirka 250 kilometer vest for Bagdad. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Med under besøget var blandt andet Folketingets Formand, Pia Kjærsgaard, og chefen på Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, generalmajor Kennet Pedersen.

Under besøget overværede Prins Joachim blandt andet soldater blive undervist i, hvordan de lærer at finde vejsidebomber.

Prins Joachim besøgte også chefen for den irakiske AAli Al-Furat Brigade, som de danske jægersoldater ved Task Force-61 (TF-61) træner og rådgiver.

Desuden besøgte delegationen det danske radarbidrag, der leverer luftradarbilledet over det centrale Irak fra Al Asad Basen.

/ritzau/