Prins Henriks svære stund: »I de mest grelle tilfælde kan indsigten svigte sådan, at man slet ikke forstår, at man er syg«

Onsdag meddelte Kongehuset, at prins Henrik er blevet diagnosticeret med demens. En folkesygdom, der ændrer den enkeltes hukommelsesevne og ofte også personlighed.

Prince Henrik lider af demens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Rygterne i folkedybet er løbet forud.

Og spekulationerne fik endnu mere liv, da Se og Hør for nylig bragte en optagelse af prins Henrik, der pludselig syntes ældre og en smule konfus, men alligevel med sin velkendte, faste stemme bekendtgjorde, at hans kone havde gjort ham til en nar.

Hele Danmark sad tilbage og tænkte: Hvad sker der med Prinsen? Hvad har ramt ham? Er det bitterhed? Er det sygdom?

Nu har Kongehuset offentliggjort en diagnose, der blev stillet tidligere på ugen: Prins Henrik lider af demens.

Diagnosen er et resultat af et længere udredningsforløb og en række undersøgelser foretaget af et specialistteam på Rigshospitalet. Ifølge en pressemeddelelse betyder diagnosen en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er større end forventeligt for Prinsens alder, lyder det fra Kongehuset.

Helt konkret betyder sygdommen, at Prinsens aktiviteter fremover vil blive skåret yderligere ned. Man vil i Kongehuset også tage stilling til protektioner og æreshverv. Prins Henrik har 67 protektorater, der blandt andet omfatter Røde Kors, Fregatten »Jylland« og Zoologisk Have.

Demenssygdomme er mangeartede og forskellige, men for størstedelens vedkommende er der ingen kur, og sygdommen vil over tid blive værre.

Det fortæller professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet Gunhild Waldemar. Hun kan ikke kommentere Prinsens diagnose, men kun tale generelt om sygdommen demens.

»Der kan være en lang liste af eksempler på, at hjernen er syg. Det er et spørgsmål om, hvad det er for en demenssygdom, og hvor i hjernen, den er lokaliseret. Oftest vil symptomerne være, at man har svært ved at huske og fastholde informationer, og det vil efterhånden blive værre. Der kan også være problemer med at finde ordene, når man skal tale. Især kan det være svært at huske navneord, og der kan være problemer med at finde vej og finde rundt,« siger Gunhild Waldemar.

Alligevel er det oftest ændringer i personligheden, der er sværest for pårørende til personer med demens at acceptere, fortæller professoren:

»Det med at have svært ved at finde ord eller huske er noget, pårørende lettere føler, de kan kompensere for, mens forandringer i personligheden kan være noget af det sværeste at tackle. Eksempelvis kan ens interesser men også empati for de nærmeste pårørende forsvinde, og det kan vise sig ved, at personer med demens får svært ved at vise glæde over et nyt barnebarn eller bekymring for deres børn,« siger Gunhild Waldemar.

Opsigtsvækkende udmeldinger

Prins Henriks helbredstilstand blev i sommerens løb et offentligt debatemne oven på hans bastante og i nogles øjne skandaløse meddelelse om, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, når den tid kommer.

Hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, oplyser, at prins Henriks sygdom ikke ændrer på planerne, men at beslutningen og sygdommen skal holdes adskilt. Han vil ikke blive stedt til hvile ved siden af Dronningen.

»Prinsens beslutning er ikke af nyere dato,« siger hun.

Det opsigtsvækkende ønske ikke at blive begravet med Dronningen fulgte i sommer prins Henriks opråb om, at han aldrig var blevet ligestillet med sin hustru. Kronprinsen blev bedt om at kommentere sin fars ønske og svarede kort: »Jeg har kun det at sige, at jeg er rigtig ked af min fars beslutning på rigtig mange områder.« Man aflyste også det ellers traditionsrige pressemøde og fotograferingen ved Chateau de Cayx. På sin egen måde fik Kongehuset fortalt danskerne, at noget var forandret.

Utilfredsheden med den manglende kongetitel var ellers ikke ny. Den har danskerne lagt øren til gennem årene. Prins Henrik har ikke lagt skjul på, at titlen som prins gerne skulle udskiftes med en anden af mere majestætisk.

Men der sad han så. På ferie i Sydfrankrig. Med det hvide hår redt til siden og iført rød polotrøje. Kameraet fangede ham i en vens bil, og foran det sagde han om sin hustru:

»Det er hende, der gør mig til narren. Jeg har ikke giftet mig med Dronningen for at blive begravet i Roskilde.«

Ord, der igen fik danskerne til at spørge hinanden: Hvad har ramt ham? Hvorfor dette pludselige behov for at slå så verbalt og så offentligt ud efter Dronningen?

I udlandet stjal prins Henrik overskrifterne som den stædige, kontroversielle prins, der ikke længere ville finde sig i noget, mens man internt i dansk presse begyndte at diskutere, om man overhovedet skulle give taletid til en aldrende mand, der syntes forandret i sin personlighed.

Man kan leve et liv på trods af demens

Adspurgt om det er muligt at leve et godt liv med demens, svarer professor Gunhild Waldemar, at »man kan leve et liv på trods af demens«, men at det er vigtigt at få hjælp til at indrette sig og at modtage rådgivning.

Fremtidsudsigterne for personer med demens er dystre i den forstand, at det er en sygdom, man på et tidspunkt dør af – hvis man vel at mærke ikke dør af noget andet inden da.

»Man kan sige, at der er forløb, som går meget, meget hurtigt, og hvor man er død inden for et år efter diagnosen, og så er der forløb, hvor det er hen over 20 år. Gennemsnitligt lever man mellem fire og otte år, efter demensdiagnosen er stillet,« siger Gunhild Waldemar.

Ved man selv, at man er dement, når man er dement?

»Det er et spørgsmål om det, vi kalder indsigt. Altså, om man har indsigt i, at man er syg. At have indsigt i, hvordan man selv fungerer, både som rask og syg, er en evne, som kræver en rask hjerne, og derfor svigter ens indsigt ofte, når man har en demenssygdom. I de mest grelle tilfælde, kan indsigten svigte sådan, at man slet ikke forstår, at man er syg, og i de bedste tilfælde vil der være nogle, der i begyndelsen har fuld indsigt. Men for de fleste mennesker med demens er det noget midtimellem,« siger Gunhild Waldemar.

Den 83-årige prins Henrik har i de senere år taget skridt, der har ført ham længere og længere væk fra hans officielle virke. Sidste år gik han til danskernes store overraskelse på pension. Året forinden meldte han afbud til fejringen af Dronningens 75-års fødselsdag med forklaringen om en slem influenza.

I dag er prins Henrik trådt ind i statistikken over de danskere, der bliver ramt af den barske demens. Og rygterne i folkedybet kan nu forstumme. Kongehuset og statsministeren har bedt om ro omkring Prinsen, hvis liv pludselig nået til en svær stund.

LÆS MERE