Prins Henrik-vin solgt for en formue

En flaske vin fra prins Henriks franske vinslot gik på en velgørenhedsauktion for cirka 800.000 kroner.

Dronning Margrethe og Prins Henriks under det årlige pressemøde på Chateau de Caix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En magnumflaske rødvin fra prins Henriks vingård ved Cahors i sydvestfrankrig er på en aktion i Beijing blevet solgt for en million yuan svarende til cirka 800.000 kroner.

Det skete på en velgørenhedsauktion i den kinesiske hovedstad til fordel for en organisation, der arbejder for handicappede børn.

Det oplyser direktøren for den danske prinsgemals vingård Chateau de Caïx, Guillaume Bardin, til nyhedsbureauet AFP.

Køberen af den royale flaske er Liu Ke-Jing, der selv stod bag velgørenhedsarrangementet og er generaldirektør for en af Kinas største vinproducenter, Dynasty Wine.

En magnumflaske indeholder halvanden liter vin, hvor en normal flask indeholder trekvart liter.

Den 77-årige prins Henriks Cahors-vine har i de senere år vundet stærkt i anseelse.

Tidligere kunne det knibe med kvaliteten, som da en vinhandler i Hirtshals i 1988 udtalte, at vinen fra Chateau de Caïx er "af en så dårlig kvalitet, at vi ikke længere vil markedsføre den".

/ritzau/