På Nytorv kan man til og med søndag stikke hovedet indenfor i det hvide telt, hvor »Pride Art – A Space for Queer Expression« udspiller sig.

Det er første gang, at Copenhagen Pride Week lancerer en udstilling, hvor der udelukkende præsenteres værker af lgbtqau+-kunstnere. I teltet vil der desuden være debatter, filmvisninger og optrædener af kunstnerne.

De udstillede værker er fremstillet af henholdsvis Birk Thomassen, Bjørn Ignatius Øckenholt, Erik André Nes, Frida Rindal, Henrik Dencker, Hugo Arruda, Jerry Adder, Johan Rauhe, Kasper Knudsen Muusholm, Mina Paasche, Linnea Waade Biermann, Richard Kemp, Sonny Schneider og Ulrik Mikkelsen.

Der er fri entré.